Ekstra Bladet

VILD FOLDE-TELEFON

ANMELDELSE: Foldetelef­onen Huawei Mate Xs er rå, men prisen er absurd

- Huawei Mate Xs er set til 18.489 kroner på PriceRunne­r.

Foldetelef­onen Huawei Mate Xs er rå, men prisen er simpelthen absurd, konkludere­r vi i denne test.

TEKST: FINN JARLE KVALHEIM, TEK. NO

fter at have været lovet i lang tid er Huaweis foldbare mobile Mate Xs med 5G endelig kommet til salg i Danmark.

Det er også den første nyligt lancerede telefon fra den kinesiske gigant, du kan købe uden Google- tjenester indbygget. Og så er den svinedyr.

Du skal punge hele 18 af de store plus det løse ud ( 18.000+ kroner, red.) Vi begynder altså at tale om en brugtvogns­pris her, venner.

Vi har allerede set på Samsungs alternativ kaldet Galaxy Fold, der inkluderer Google- tjenester, men som har en række andre fordele og ulemper.

Bogstaveli­gt talt er den største fordel ved Mate Xs, hvordan skærmen er bygget op.

TELEFONEN HAR sin fulde store skærm på ydersiden, og du folder den blot ud for at gøre billedet større. Samsungs konkurrent, Galaxy Fold, har sin foldeskærm på indersiden af telefonen, mens en lille skærm på ydersiden klarer de hurtige opgaver, når du trækker telefonen op ad lommen og ned igen. Lidt som en moderne version af Nokia Communicat­or fra det forrige årtusind.

Hvad der er bedst afhænger af, hvad du foretrække­r. Men personligt synes jeg, at Galaxy Folds mini- skærm på ydersiden i det mindste er designet til at være god at bruge. Mate Xs har på den anden side 6,6 tommer af sin skærm på fronten af telefonen, når den er foldet sammen. Det er mere end rigeligt til at konkurrere med enhver almindelig telefon.

En ulempe ved denne telefon er størrelsen på folden i midten af skærmen. Som alle de sammenklap­pelige telefoner, vi har set hidtil, findes der et relativt synligt område midt på skærmen, hvor overfladen ikke er jævn.

PÅ DENNE TELEFON foldes skærmen rundt om den ydre kant af telefonen, som er over en tomme tyk, når den er foldet. Og i hele dette område er der bølger på skærmen, når den udfoldes og bruges. Det kan ikke bemærkes, hvis du har en rimelig lysstyrke på din mobiltelef­on, og der ikke er sol eller meget lys omkring dig. Men reflekser er din fjende her, og sol lige ned på din telefon afslører med det samme, hvor ujævn skærmen er i midten.

Galaxy Fold har den samme type ’ foldemærke’ midt på skærmen, men her er markant mindre spredning. Det er formodentl­ig, fordi området på skærmen, der er foldet, også er mindre, når skærmen ikke går rundt om hele ydersiden af mobilen.

Det bemærkes også meget, at denne skærm er blødere end for eksempel skærmen på den nye Galaxy Z Flip, der har glas under plastoverf­laden. Den føles fastere, og uden at skærmen bukker i tide og utide – undtagelse­n er lige i midten, hvor Z Flip også er lidt blød. MEN DER ER flere fordele ved at have skærmen på ydersiden som i Mate Xs. For eksempel kan du vise den person, du fotografer­er, hvordan billedet bliver ved også at aktivere skærmen på bagsiden af telefonen, når du tager fotos. Det er også den måde, du tager en selfie på med denne telefon, da den kun har et hovedkamer­a og intet dedikeret selfie- kamera, som Galaxy Fold har. Med sin lidt over 11 millimeter tykkelse er Mate Xs væsentligt tyndere end Samsungs 15,5 millimeter tykke telefon, når den er foldet. Størrelsen på skærmen er også betydeligt større end på Samsungs mobil, hvilket skyldes, at mobilen både er højere og bredere og har noget mindre rammer rundt om skærmen.

I hele dette område er der bølger på skærmen Vi begynder altså at tale om en brugtvogns­pris her, venner

 ??  ??
 ?? FOTO: TEK. NO ?? Du får masser af skærm for pengene, men du betaler dyrt for den fornøjelse.
FOTO: TEK. NO Du får masser af skærm for pengene, men du betaler dyrt for den fornøjelse.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark