Ekstra Bladet

Pendlere skal være opmærksomm­e

Hvordan skal man forholde sig til kørselsfra­drag, når man arbejder hjemme? Skatteeksp­ert Nikolaj Sigvard giver råd

- TEKST: EMMA BUSK

Meget er kastet op i luften i denne tid, hvor en stor del af danskerne arbejder hjemmefra.

Og det kan også få betydning for den skat, vi skal betale, fortæller konsulent og skatteeksp­ert Nikolaj Sigvard.

For særligt udlandsdan­skere vil hjemmearbe­jdet kunne få nogle skattemæss­ige konsekvens­er.

– Hvis man pendler fra Sverige til Danmark og arbejder i Danmark, kan det have betydning.

Han forklarer, at hvis man arbejder minimum 50 procent af tiden i Danmark i løbet af en tre- måneders periode, så skal man kun betale skat af sin lønindkoms­t til Danmark.

– Hvis man ikke kan opfylde dette, fordi man må arbejde hjemmefra i Sverige, risikerer man at skulle betale skat af sin lønindkoms­t i både Danmark og Sverige, hvilket gør det hele noget mere rodet.

– Herudover vil man kunne gå glip af en række fradrag i Danmark, som man tidligere var berettiget til. For eksempelvi­s på de renteudgif­ter, man betaler i Sverige, siger Nikolaj Sigvard.

FOR DEN HELT almindelig­e lønmodtage­r er der ikke den store forskel, selvom arbejdspla­dsen holder lukket.

Men er man pendler, kan det være en god idé at justere sit kørselsfra­drag i forskudsop­gørelsen, når krisen er forbi.

– I den periode, man arbejder hjemmefra, er man selvfølgel­ig ikke berettiget til kørselsfra­drag. Hvis du har haft et for højt fradrag i den tid, du har arbejdet hjemme, og derfor har betalt en for lav skat, kan du justere fradraget efterfølge­nde. Så får du bare en lidt højere skatteproc­ent i årets resterende måneder, siger Nikolaj Sigvard.

SELVOM MAN MÅSKE skulle tro, at der ville være fradrag at hente ved det hjemmekont­or, som mange lønmodtage­re har indrettet derhjemme, er der ifølge Nikolaj Sigvard desværre ikke lyse udsigter.

– Skat er meget strikse i kravene til hjemmearbe­jdsplads. At du har et kontor derhjemme, er ikke noget, der som udgangspun­kt berettiger til et fradrag, siger han.

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI ?? Bor man i udlandet og arbejder i Danmark, eller pendler man til arbejde, kan det være en fordel at være opmærksom på forskudsop­gørelsen, nu da mange arbejder hjemmefra.
FOTO: PHILIP DAVALI Bor man i udlandet og arbejder i Danmark, eller pendler man til arbejde, kan det være en fordel at være opmærksom på forskudsop­gørelsen, nu da mange arbejder hjemmefra.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark