Ekstra Bladet

TIMELØN PÅ 12 KRONER

PENSIONEN SIDSTE UDVEJ: Coronakris­en presser ældre taxachauff­ør ud i overvejels­er om at stoppe

- NICK STURM JONAS SKOV NIELSEN FOTO: ALEKSANDER KLUG nick@ eb.dk, skov@ eb.dk

70- årige Henrik Jeppesen har aldrig oplevet noget lignende, og han har ellers set lidt af hvert i de 40 år, han har været i taxabranch­en som chauffør og meget andet.

Taxametere­t i hans vogn står på nul, og det har det gjort det meste af dagen.

Siden Mette Frederikse­n lukkede Danmark ned, har danskerne holdt sig inden døre, og det koster dyrt for landets taxabureau­er, der lider under de hårde vilkår.

– I dag er jeg startet lidt over klokken syv og stoppet klokken fem. Jeg har haft én tur. Jeg tror, at min timeløn er på 12 kroner. Det er ikke meget. Den plejer at være på 100- 130 kroner i timen.

– Det har været sådan her siden starten af sidste uge. Det er så tiende dag i dag, siger Henrik Jeppesen.

Katastrofa­lt

Som provisions­lønnet er nedgangen i kunder en katastrofe for Henrik Jeppesen, der føler sig presset ud i overvejels­er om at gå på pension, fordi hans arbejdsgiv­er ikke har søgt om lønkompens­ation.

– Jeg fejler jo ikke noget, så det synes jeg ikke er så sjovt. Det skal ikke være nogen hemmelighe­d.

– Nu er nedlukning­en forlænget til 13. april, men jeg tror, at det fortsætter, så det kan godt være, at jeg stopper her inden længe, og det er lidt trist, for nu har jeg været vant til at arbejde i så mange år, siger han.

Ifølge Henrik Jeppesen kan coronakris­en give taxabranch­en dødsstødet.

– Det er så slemt, at folk går på røven. Det her er den værste krise, jeg har oplevet i mine 40 år i taxabranch­en. Der er ingen folk på gader og stræder, og så ryger indtægtsgr­undlaget.

– Under finanskris­en gik folk stadig på restaurant, men det gør man ikke nu. Dem, der er nystartede, har ingen buffer til at kunne klare det, så de skal bruge penge hver måned til at betale for pladsleje, afdrag på bilen og forsikring, og så er vi allerede op på udgifter for 20.000 kroner om måneden, siger han.

I dag er jeg startet lidt over klokken syv og stoppet klokken fem. Jeg har haft én tur

 ??  ?? Pengene væk
Taxachauff­øren Henrik Jeppesen har mistet sit indtægtsgr­undlag, efter coronakris­en begyndte.
Pengene væk Taxachauff­øren Henrik Jeppesen har mistet sit indtægtsgr­undlag, efter coronakris­en begyndte.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark