Ska’ væk, vi vil ha’ republik
Vi er i begyndelsen af april i 1920. Tusindvis af mennesker er samlet i hjertet af kongens København, faktisk på selve Amalienborg Slotsplads.
Men det er ikke i anledning af en fødselsdag, folk er mødt frem. Nej, stemningen er anspændt – flere steder på pladsen direkte fjendtlig. Enkelte kræver sågar kongens afgang!
– Christian ska’ væk, vi vil ha’ republik, lyder spredte råb op mod regentens residens.
Kong Christian 10. har fyret statsminister Carl Th. Zahle og hans regering efter uenigheder om genforeningen med Sønderjylland.
Danmark står i den værste indenrigpolitiske krise i mands minde: påskekrisen i 1920.
Ballade om Sønderjylland
Som sagt bunder balladen i genforeningen med de tyske områder Slesvig, Holsten og Lauenborg, som Danmark mistede i 1864.
Her efter Første Verdenskrig er man enedes om, at områdernes fremtid skal afgøres af folkeafstemninger i to faser. Først i Nordslesvig, der giver dansk flertal på 75 procent, og siden i de tilgrænsende sogne, som modsat giver tysk flertal alle steder. For eksempel stemmer kun 25 procent af vælgerne i Flensborg for at komme ’ hjem’ til Danmark.
Men blandt nationalt sindede – herunder kongen – bliver der argumenteret kraftigt for alligevel at trække grænsen syd om Flensborg. Men det er den radikale statsminister Zahle voldsomt imod.
Kongen tilkalder statsminister Zahle for præcis 100 år siden,
mandag 29. 1920, og beder ham marts udskrive valg. Men det vil Zahle under ingen omstændigheder, før en ny valglov er vedtaget. Den nye valglov vil reducere antallet af jyske mandater til fordel for styrket proportionalitet i valgsystemet og dermed svække Venstre.
Da kongen beder Zahle træde tilbage, nægter statsministeren, da der er ikke folketingsflertal imod regeringen. Zahle bemærker angiveligt, at kongen jo bare kan afskedige ham!
Det gør kongen så – og nu har vi balladen ...
Generalstrejke truer
Socialdemokratiet og De Samvirkende Fagforbund overrækker efter et hastemøde en fælles resolution til kongen. Resolutionen kræver, at regeringen Zahle bliver genindsat senest næste morgen – ellers ville der blive generalstrejke tirsdag 6. april!
Kongen afviser kravet og udnævner i stedet Otto Liebe til statsminister. Ministeriet Liebe bliver indsat tirsdag 30. marts 1920. De følgende dage var der store demonstrationer mod kongen blandt andet foran Amalienborg.
Påsken over mødes Socialdemokratiets formand, Thorvald Stauning, og statsminister Liebe flere gange. Stauning kræver Folketinget – der er sendt på påskeferie – indkaldt, så Stauning kan stille regeringen et mistillidsvotum. Liebe nægter, han vil først træde af i forbindelse med et valg efter den gamle valglov.
Men kongen er ved at være mør, og efter fem dages forhandlinger bøjer han sig. Påskemorgen søndag 4. april enes man om et kompromis: Ministeriet Friis kommer til, gennemfører den nye valglov og udskriver nyvalg. Herefter bliver generalstrejken afblæst.
Påskekrisen er det tætteste, Danmark har været på en politisk omvæltning med uparlamentariske midler.