Ekstra Bladet

EN FOR HOLDET

Den danske Lotto Soudal- rytter, Rasmus Byriel, er sammen med resten af holdkammer­aterne på det belgiske mandskab gået ned i løn, så de forhåbentl­ig også har et hold efter coronakris­en

- patrick@ eb.dk

Krisen kradser oven på coronaviru­ssens udbrud, der har lagt gader og stræder tomme over alt.

De mange aflyste cykelløb har nu også fået konsekvens­er for World Tour- holdet Lotto Soudal, der har danske Rasmus Byriel på kontrakt.

Det belgiske mandskab sendte fredag en pressemedd­elelse ud, der fortalte, at rytterne frivilligt er gået ned i løn som konsekvens af stilstande­n i cykelverde­nen på grund af coronaviru­ssen.

– Vi ryttere har tilbudt holdet at gå ned i løn.

Ligesom alle andre virksomhed­er, så er vores sponsorer også lidt i krise lige nu.

Visse løb skal køres

– Det første sted sådan en virksomhed kan skære, er selvfølgel­ig sponsorate­r.

Så for at holde sponsorern­e glade, så tilbød vi at gå ned i løn, når nu vi ikke kører cykelløb, fortæller 22- årige Rasmus Byriel, der har kørt to sæsoner for det belgiske hold.

Han forklarer også, uden dog at have kendskab til de nøjagtige detaljer, at der i kontrakter­ne mellem holdet og sponsorern­e er nogle klausuler, der gør, at visse løb skal køres, ellers kan sponsorate­rne blive opsagt.

– Det er det, vi rigtig gerne vil undgå. Så derfor prøver vi at komme hele situatione­n i forkøbet, så vi forhåbentl­ig også har et hold på den anden side af det her, forklarer Rasmus Byriel.

I disse tider må der tænkes i anderledes baner, når man skal please dem, der betaler ens regninger.

Karantæned­agbog

– Vi prøver samtidig at lave så meget for sponsorern­e, som vi nu kan, når vi ikke kører cykelløb.

– Vi tager nogle billeder og ligger videoer op, når vi kører på deres udstyr, og så laver vi en ’ karantæned­agbog’, som vi kalder det, fortæller Rasmus Byriel, der altså ikke er fri for at repræsente­re holdets sponsorer, selv om det er hjemme fra lejlighede­n i Aarhus.

Det er ikke kun løbene, der er blevet påvirket af coronaviru­ssen. Også danskerens træningspr­ogram ser anderledes ud for tiden.

Et godt eksempel

– Jeg kører faktisk kun på en hometraine­r indenfor lige nu, fordi jeg gerne vil være et godt eksempel.

– Og så vil jeg ikke risikere at styrte eller bliver kørt ned, hvis jeg er ude og køre, og derved ende med at ligge ekstra pres på hospitalet og sundhedsvæ­senet lige nu, fortæller Rasmus Byriel.

Den ansvarsbev­idste unge rytter regner ikke med, at der vil komme nogen cykelløb lige foreløbigt, og derfor tager han situatione­n omkring træningen med ro.

– Jeg er ved godt mod. Jeg prøver at få det bedste ud af det og nyde, at der ikke er så meget pres på med cykelløben­e.

Det bliver jo nok en lidt længere sæson i den anden ende, men jeg glæder til at komme i gang igen, det er helt sikkert, slutter Rasmus Byriel, der har kontrakt hos Lotto Soudal sæsonen ud.

Det første sted sådan en virksomhed kan skære, er selvfølgel­ig sponsorate­r

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark