Ekstra Bladet

Zanka overvåges

I Düsseldorf har de Mathias Zanka og resten af holdet under dagligt opsyn gennem uddelte GPS- ure, for at sikre sig, at træningen passes

- MIKAEL BRUUN mb@ eb.dk

De normale spilleregl­er er ophævet i europæisk fodbold, nu hvor coronaregl­er i de fleste lande forbyder spillere at møde op til de daglige træningspa­s i klubben.

Det er der måske en del af de profession­elle, som synes lyder meget dejligt. Så hvad gør klubberne for at sikre sig, at der ikke går ferie i den for deres dyre ben?

Hos Zankas arbejdsgiv­er, tyske Fortuna Düsseldorf, tager de ingen chancer, fremgår det af et interview med Eurosport.

Ingen slendrian

Klubben fra byen ved Rhinen tolererer selvfølgel­ig ingen slendrian og har udstyret Mathias Zanka med et GPS- ur, så de kan spore ham.

Gennem det ur fandt klubben blandt andet ud af, at han opholdt sig i Danmark her i coronapaus­en. Og på det ur skal han dagligt uploade det færdiglave­de program som dokumentat­ion over for klubben og manager Uwe Rösler, der selv som aktiv var landsholds­spiller i det daværende DDR.

Tyskerne holder altså formen ved lige i truppen under parolen, at tillid nok er godt, men kontrol trods alt er en smule bedre.

Det er givetvis også forståelig­t i den her temmelig enestående situation, hvor hold i høj grad er splittet for alle vinde i spillernes respektive hjemlande.

Træner på webcam

I Düsseldorf tilbyder man også to frivillige træningsse­ssioner om ugen til spillerne, hvor den tyske træner er med på webcam. En atypisk situation, der tydeligvis også har lidt komisk værdi at dømme ud fra danskerens gengivelse.

– For dem, der har lyst, kan man være med på træning tirsdag og torsdag, hvor der så er en tysk træner med over Webcam, der står og råber, at nu skal vi tage så og mange squats. Der hopper jeg så rundt i min daglig stue eller sidder på min motionscyk­el, og af og til popper hans ansigt så lige pludselig op på skærmen. Og så sidder han der og kigger på os og noterer, hvem der er mødt op den her gang, beretter Zanka.

Mindre strikse

I italienske Serie A er de straks lidt mindre strikse. Andreas Cornelius, der også deltager i interviewe­t, hjemmetræn­er under lidt mere afslappede forhold og uden nogen form for overvågnin­g.

Det bruger Andreas Cornelius som anledning til at komme med lidt kammeratli­gt drilleri om, at den længere snor måske skyldes, at han er lidt mere tillidsvæk­kende over for trænerne

Zanka nåede fire Bundesliga- optrædener for klubben siden vinterskif­tet, inden fodbolden blev lammet af den igangværen­de lockdown.

I Parma er Cornelius i gang med en meget hæderlig sæson, hvor det er blevet til otte mål i 18 kampe.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Hvad laver du?
Mathias ’ Zanka’ Jørgensen er i Danmark lige nu, men hans tyske klub holder godt øje med ham alligevel.
FOTO: JENS DRESLING Hvad laver du? Mathias ’ Zanka’ Jørgensen er i Danmark lige nu, men hans tyske klub holder godt øje med ham alligevel.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Det er gået meget godt for Cornelius i Parma i denne sæson, hvor danskeren for alvor var begyndt at finde målformen.
FOTO: RITZAU SCANPIX Det er gået meget godt for Cornelius i Parma i denne sæson, hvor danskeren for alvor var begyndt at finde målformen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark