Ekstra Bladet

OL kan rykke dansk Tour- start

- JAN JENSEN jaj@ eb.dk

Senest om tre uger ved vi, hvornår på året OL i 2021 skal afholdes. Det var beskeden fra IOC’s præsident Thomas Bach, da han fredag holdt videomøde med de nationale olympiske komiteer.

Meget tyder dog på, at man vælger at kalkere datoerne fra i år, hvor OL skulle være åbnet 24. juli i Tokyo. Ender IOC og de japanske værter med den løsning, kan det få betydning for Tour de France, som næste sommer begynder i København.

Der skal laves en del kalendergy­mnastik, og for IOC’s vedkommend­e er det lagt i hænderne på australier­en John Coates, som er formand for organisati­onens koordinati­onskomite.

To VM væk

Coates sagde fredag, at han i samarbejde med de internatio­nale specialfor­bund forsøger at finde et vindue i juli- august næste år. Han ser gerne, at legene bliver afviklet i tidsrummet mellem de to store tennisturn­eringer, Wimbledon og US Open. Wimbledon er planlagt til at blive spillet fra 28. juni til 11. juli, mens US Open løber fra 30. august til

12. september.

I forvejen var der efter planerne VM i svømning og VM i atletik næste sommer, men her har begge forbund indvilget i at vige pladsen for at gøre plads til OL.

Så er der spørgsmåle­t om Tour de France. I år havde selskabet bag touren rykket starten på løbet en uge frem til 27. juni og med sidste etape med opløb i Paris

19. juli. Det ville give rytterne mulighed for at deltage ved OL.

Olympiske ambitioner

Næste år er der Grand Depart i København 2. juli og finale i Paris 25. juli, hvor OL kan forventes at gå i gang.

Selskabet bag Tour de France ville ikke fredag udtale sig om, hvorvidt starten i København kan rykkes en uge frem. Det er der i hvert fald en del danske ryttere, der vil være interesser­et i. Blandt andet har Jakob Fuglsang og Michael Mørkøv store olympiske ambitioner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark