Ekstra Bladet

- Jeg er ikke løbet grædende hjem endnu

HAR DET SENESTE ÅRTI SKABT SIG EN KARRIERE I LOS ANGELES OG HAR FØJET KÆRESTE OG EGET HUS TIL TILVÆRELSE­N

- Allan Lykke all@ eb.dk FOTO: SØREN ROSENØRN

LOS ANGELES ( Ekstra Bladet): – Det er gået mig godt herovre. Jeg er i hvert fald ikke løbet grædende hjem endnu.

Lyder det fra 33- årige Sonny Fredie- Pedersen, der siden 2009 har haft fast bopæl i den amerikansk­e underholdn­ings- hovedstad, Los Angeles.

Han har danset og koreografe­ret for stjerner som Christina Aguilera, Nicki Minaj, Taylor Swift, Paula Abdul, Kylie Minogue og Nicole Scherzinge­r. Han har sit eget danse- akademi, Internatio­nal Dance Academy, han indspiller musik, han har medvirket i den amerikansk­e udgave af ’ Vild med dans’, ’ Dancing with the Stars’ – og som flødeskumm­et på lagkagen sørgede han også for koreografi­en til afslutning­s- ceremonien ved VM i fodbold i 2018 i Rusland.

– Jeg har været heldig. Det er den klassiske historie. Mange drømmer om at gøre karriere her i byen. De kommer hertil fra hele verden og er super- talentfuld­e allesammen, men det er alligevel kun en brøkdel, det lykkes for.

– At jeg har fået lov til at lave de ting, jeg har lavet, er ba- re så fedt, siger Sonny.

Hjem til Danmark

Ekstra Bladet møder ham på hjemmebane i et dansestudi­e i ’ Englenes By’, hvor han holder audition for en flok lokale dansere – hamrende dygtige allesammen – der kan komme i betragtnin­g til en tjans i opsætninge­n i Danmark til efteråret af en musical over den berømte film med Whitney Houston og Kevin Costner, ’ The Bodyguard’.

Sonny Fredie- Pedersen skal koreografe­re forestilli­ngen med velsyngend­e Andrea Lykke i Whitney Houstons markante rolle som sangerinde­n, der bliver stalket af en fan, og med Kevin Costner som hendes beskytter.

– Jeg blev ringet op af producente­n, Thomas Langkjær, som jeg også arbejdede med i opsætninge­n af ’ Grease’ i 2012, om jeg kunne være interesser­et, og jeg svarede, ’ ja, hvis det kan hænge sammen’ og det viste det sig, at det kunne.

– Det giver dig så også anledning til et længere ophold i Danmark?

– Ja, og faktisk er det faldet så heldigt ud, at jeg også skal lave ’ Den vildeste danser’ på TV2, der starter, så snart ’ X Factor’ er forbi. Jeg skal være dommer sammen med Silas Holst og Mille Gori.

Stadig ama’rkaner

– Så i år kommer jeg til at være i Danmark mere, end jeg har været i mange år. For mig personligt er det også en chance for at komme hjem og vise mig frem igen. – Kalenderen er optaget?

– Der er stadig lidt huller, men ja, den er rimeligt fastlagt.

– Du siger stadig ’ hjem’ om Danmark?

– Jeg elsker Danmark og vil aldrig rive mine rødder op. Engang ama’rkaner, altid ama’rkaner, men det er klart, at jo mere jeg gror fast herovre med stadigt mere ansvar, des vanskelige­re bliver det at finde tid til at komme til København.

– Til gengæld benytter min familie så muligheden til at komme over og besøge mig.

Der er dog også andet end arbejde, der binder Sonny til Amerika. Han har en kæreste. Hun hedder Nika, men desværre frabeder han sig, at de bliver fotografer­et sammen, selvom hun faktisk også var til stede i dansestudi­et.

– Det er ikke så vigtigt, så det må vi tage en anden gang, siger han.

Nika, oprindelig­t fra Slovenien, er også danser og koreograf og arbejder for tiden med Paula Abdul i Las Vegas.

– Vi har været kærester i nogle år, men jeg har aldrig lavet historier om det i pressen. Det kommer nok på et tidspunkt.

– Følger hun med dig til Danmark?

– Mon ikke hun dukker op på et tidspunkt.

Men også boligmæssi­gt har forholdene ændret sig for Sonny. Han har købt sin egen ejendom – med stald og swimmingpo­ol, såmænd – i Santa Corina- området uden for Los Angeles.

– Den historie kan vi også tage en anden gang. Jeg er flyttet ind for et halvt år siden. Det ser flot ud, men jeg skal lige have lavet en masse ting, før det er helt oppe at spille. Men man finder da ud af, at det er et helt livs- projekt at eje et hus.

– Bor du så med kæresten?

– Nej, hun har sin egen lejlighed her i Los Angeles, men vi er da sammen det meste af tiden.

 ??  ?? Sonny på hjemmebane i et dansestudi­e i ’ Englenes By’. Her øver han med danske Andrea Lykke, der har rollen som Whitney Houston i musicalen
’ The Bodyguard’.
Sonny på hjemmebane i et dansestudi­e i ’ Englenes By’. Her øver han med danske Andrea Lykke, der har rollen som Whitney Houston i musicalen ’ The Bodyguard’.
 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ??
FOTO: JONAS OLUFSON
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark