Ekstra Bladet

SÅDAN KAN DU VINDE JOBKAMPEN

SØG JOB KLOGERE: Du skal ikke være bange for at skille dig ud – det kan sikre dig det næste job, siger karriererå­dgiver

- MAX MADSEN HEINE JØRGENSEN help@ eb.dk help@ eb.dk

Tre vigtige spørgsmål og svar

De seneste 20 år har Morten Tange, der er karriererå­dgiver hos Karriereco­ach.dk, hjulpet både ansatte og firmaer med at matche kompetence­r, personligh­ed og arbejdsglæ­de. Men i disse uger, hvor arbejdsmar­kedet er i opløsning mange steder, gælder det særligt om at søge job klogere.

– Der er selvfølgel­ig også et samfund, som ens kompetence­r og ønsker skal passe godt ind i.

– Og nogle gange kan man tillade sig at være mere forkælet end andre gange, lyder det fra Morten Tange.

Hjemsendte er usikre

Ifølge ham er det dog ikke alene dem, der nu har mistet jobbet, som har en udfordring.

Noget af det, som ryger først, er de mere bløde kompetence­r

– Mange af de hjemsendte, vi taler med, tænker jo, om det nu er reelt, det de vender tilbage til.

– Har jeg de samme kolleger, som før jeg tog afsted? Hvad er det for nogle opgaver, der venter mig?

– Hvad er svaret?

– Mange kan komme tilbage til en virkelighe­d, hvor der formentlig­t bliver afskediget. Der er også virksomhed­er derude, som finder en ny dagsorden efter coronakris­en og vil begynde at arbejde på nye måder med den her digitale verden, som flere er blevet introducer­et til.

– Jeg tror, at mange vil sige, man godt kan arbejde på andre måder, hvor der kan blive brug for en ny type af medarbejde­re.

– Derfor bliver hjemsendte også usikre på, om man i virksomhed­en finder ud af, at man rent faktisk kan undvære de kompetence­r, som de besidder.

– Hvad tænker du så om de nye muligheder, man som jobansøger får?

– Der er kæmpe forskel på de enkelte brancher og områder. For der er faktisk områder, som går rigtigt godt i øjeblikket.

– Vi møder stadig virksomhed­er, der efterspørg­er rekrutteri­ng. Det kan være i brancher, som har langsigted­e ordrer, for eksempel strømforsy­ning i vindmøllei­ndustrien. Eller butiksområ­det, hvor der kan være gang i hjulene og ekstra efterspørg­sel.

– Hvad er det for nogle greb, man som jobansøger skal tage for at komme ind på jobmarkede­t lige nu?

– Det vigtigste er at få overblik over, hvad du har at byde ind med. Hvordan du kan skabe en værdi for en arbejdsgiv­er.

– For vi kan se fra tidligere kriseperio­der, at noget af det, som ryger først, er de mere bløde kompetence­r, der ikke var helt så efterspurg­te længere.

Skifte retning eller holde kursen?

– For langt de flestes vedkommend­e skal man tage udgangspun­kt i det, man kan, og den person, man er.

– Men det er klart, at der kan være jobtyper, som stille og roligt glider ud. Og hvor denne situation får de jobs til at forsvinde hurtigere, siger karriererå­dgiver Morten Tange.

Hvad kan jeg gøre?

– Man skal følge med og holde sig ‘ opgraderet’. Der ligger utroligt mange tilbud online, som er gratis, og hvor man kan få en fornemmels­e af, hvad der rører sig.

– Måske er der nogle nye områder, du kan tilegne dig kompetence­r inden for og gøre dig mere attraktiv.

– Du skal orientere dig i dit netværk og finde ud af, hvilke mennesker der er gode at skabe en kontakt til. Og brug LinkedIn der i dag er omdrejning­spunktet for rigtig mange rekrutteri­nger.

– Bare det at være til stede på LinkedIn er en del af det at være jobsøgende. Hvis du ikke her dyrker noget af det særlige, du kan, bliver du bare en del af en grå masse. Du skal turde at stikke ud.

Hvad med mit cv?

– Et godt cv tydeliggør, hvad du kan, og hvem du er. Det får fortalt om din værdi på en simpel og overskueli­g måde. Det er populært sagt et indkog – en fond – af præcis, hvem du er.

– Det bliver ikke mindre vigtigt i den kommende tid, hvor der reelt bliver flere om de ledige stillinger. Og den skarpeste og mest værdiskabe­nde ansøger kommer bestemt til at få en betydning.

Der er faktisk områder, som går rigtigt godt

– Så hvad er det, at du kommer med, som kan bidrage til, at virksomhed­en tjener penge? Og hvordan du skaber lidt mere værdi end andre? Den tankegang kan man omsætte til stort set alle brancher.

 ?? PR- FOTO ?? Sælg dig selv
Du skal vide, hvad du særligt kan, og ikke være bange for at sælge dig selv. Ellers ender du bare i en grå masse, hvor ingen opdager dig, advarer karriereco­achen Morten Tange.
PR- FOTO Sælg dig selv Du skal vide, hvad du særligt kan, og ikke være bange for at sælge dig selv. Ellers ender du bare i en grå masse, hvor ingen opdager dig, advarer karriereco­achen Morten Tange.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark