Ekstra Bladet

Undersøgel­se: Unge elektriker­e får ofte stød

Unge under 30 år rapportere­r to til tre gange så mange stød som deres ældre kolleger

- DITTE LUNDE

Elektriske stød forekommer hyppigt i arbejdet som elektriker – nærmest i en grad, så det kan kaldes helt almindelig­t.

Det fremgår af en midtvejsop­gørelse i en stor forløbsund­ersøgelse af følger efter elulykker, skriver fagbladet Elektriker­en.

Næsten 7.000 medlemmer af Dansk El- Forbund svarede i oktober 2019 på en indledende kortlægnin­g af elektriker­nes helbred. Omkring 65- 70 procent har derefter hver uge svaret på de opfølgende sms’er fra forskerne på afdelingen for Arbejdsmed­icin på Regionshos­pitalet Herning.

Her har et af emnerne i sms’erne altså været rapporteri­nger af stød.

Ved opgørelsen, som blev foretaget midt i januar, var der rapportere­t 1.231 stød. Heldigvis vurderes de fleste som ikke- alvorlige.

Men 286 stød- rapporteri­nger blev vurderet som ’ lidt alvorlig’ og 44 som ’ noget alvorlig’, ’ ret alvorlig’ eller ’ meget alvorlig’.

Nogle har fået flere stød – helt op til seks gange.

Desuden har 14 deltagere fortalt, at de hang fast til strømkilde­n.

Her har forskerne ringet til elektriker­ne for at få flere oplysninge­r.

De unge får stød

Et andet bemærkelse­sværdigt fund er, at det oftest er unge elektriker­e, der rammes af stød.

Elektriker­e under 30 år rapportere­r to til tre gange så mange stød som deres ældre kolleger.

Til gengæld er der ikke forskel på kønnene.

En af de deltagere i undersøgel­sen, som har rapportere­t et elektrisk stød, er Rasmus Haurballe Alkærsig.

Han fortæller til fagbladet Elektriker­en, at det ikke var første gang, han fik stød:

– Nej, det har jeg prøvet før. Det har altid været det berømte ’ rap over nallerne’ og ikke stød af den alvorlige slags. Men man spekulerer jo lidt over, hvad det kan betyde i det lange løb, siger den 31- årige elektriker.

Der foreligger ikke megen videnskabe­lig dokumentat­ion på området for langtidsef­fekter af hyppige stød, og det er blandt andet en af de problemati­kker, som undersøgel­sen skal være med til at rette op på.

De hang fast til kilden

Man spekulerer jo lidt over, hvad det kan betyde i det lange løb

 ?? FOTO: COLOURBOX ?? En stor undersøgel­se skal finde ud af, hvilke konsekvens­er hyppige stød har på langt sigt.
FOTO: COLOURBOX En stor undersøgel­se skal finde ud af, hvilke konsekvens­er hyppige stød har på langt sigt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark