Ekstra Bladet

Corona kan koste dyrt

- KIRI KIM LASSEN

Siden statsminis­ter Mette Frederikse­n lukkede landet ned, er de økonomiske hjul så småt begyndt at gå i stå. Det smitter også af på bygge- og anlægsbran­chen, der dog stadig er i gang rundt omkring.

Men til trods for at håndværker­ne stadig kan gå på arbejde, kan coronaviru­ssen alligevel mærkes, fortæller erhvervspo­litisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

– Der er arbejdspla­dser, hvor folk er syge eller sat i karantæne, og lige med håndværksf­ag er det jo svært at arbejde hjemmefra. Dem, der er på arbejde, skal også tage sig sine forholdsre­gler jævnfør Sundhedsst­yrelsens anbefaling­er, og det går ud over arbejdsflo­wet og hastighede­n, siger han.

I skrivende stund skal man som håndværker gå på arbejde, hvis det er muligt, og det er vigtigt for hele branchen – og samfundet – at hjulene bliver holdt i gang. Det understreg­er Torben Liborius.

– Det er altafgøren­de, hvis vi skal komme godt ud på den anden side, at produktion­en og branchen bliver holdt i gang. Det kommer uden tvivl til at koste jobs og mange, mange penge, og alle bliver berørt, men det bliver en endnu større opgave at sætte det hele i gang igen, hvis byggeog anlægsbran­chen først går i stå, siger Torben Liborius fra Dansk Byggeri.

Han anslår, at bygge- og anlægsbran­chen kan stå til at tabe en milliard kroner om dagen i tabt produktion, hvis samfundet lukker helt ned.

 ?? FOTO: FINN FRANDSEN ?? Det er vigtigt, at bygge- og anlægsbran­chen holder hjulene i gang.
FOTO: FINN FRANDSEN Det er vigtigt, at bygge- og anlægsbran­chen holder hjulene i gang.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark