Ekstra Bladet

SYGEHUSE SENDER PERSONALE PÅ FERIE

AFLYSER OPERATIONE­R I TUSINDVIS: Coronakris­en har tvunget danske hospitaler til at aflyse mindst 11.000 operatione­r. Samtidig har man på to af landets største hospitaler sendt en del af medarbejde­rne hjem

- JONAS SKOV NIELSEN THOMAS GÖSTA SVENSSON skov@ eb.dk, tgs@ eb.dk

Mindst 11.000 danske operatione­r er blevet aflyst på de danske sygehuse, siden Mette Frederikse­n 13. marts gav ordre til dem om at lukke for al ikke akut behandling,

Det viser tal fra de danske regioner, som Ekstra Bladet har fået indsigt i. I Region Hovedstade­n er ca 6.700 operatione­r blevet aflyst på grund af coronakris­en.

I Region Syddanmark er tallet mindst 3000 operatione­r, mens Region Midtjyllan­d ikke kan oplyse det samlede tal for hele regionen.

I stedet oplyser man, at Aarhus Universite­tshospital alene har måtte aflyse 1277 operatione­r.

Region Sjælland og Region Nordjyllan­d, har ikke været i stand til at levere opgørelser.

Mennesketo­mt

Men mens hospitaler­ne på den ene side er tvunget til at aflyse tusindvis af operatione­r, har flere danske hospitaler valgt at bede dele af deres sundhedspe­rsonale om at afvikle afspadseri­ng og ferie. Blandt andet fordi corona- patientern­e udebliver.

Det fortæller sundhedsch­eferne på to af Danmarks største hospitaler til Ekstra Bladet.

– Det er et helt andet sygehus. Går man en tur ned i forhallen, er det ligesom en søndag eftermidda­g. Der er nærmest mennesketo­mt, siger lægefaglig direktør på Odense Universite­tshospital, Michael Dall.

– Vi har taget drastiske skridt i brug. Vi har mindsket antallet af medarbejde­re og patienter på hospitalet for at bryde smittekæde.

De danske hospitaler­s totale nedlukning for alle ikke akutte, livreddend­e eller coronarela­teret behandling, kan mærkes på de enkelte sygehuse.

Sendt hjem

På Odense Universite­tshospital står omkring halvdelen af hospitalet­s 50 operations­stuer, nu ubrugte hen.

En del af personalet bruges i stedet til at oprette ekstra senge- og intensivpl­adser, der skal aktiveres, hvis der pludseligt kommer et stort rykind af coronapati­enter.

Der er nærmest mennesketo­mt

Michael Dall oplyser, at sundhedspe­rsonale på andre afdelinger er sendt hjem eller på efteruddan­nelse, så de kan indgå i beredskabe­t, hvis det skulle blive nødvendigt.

Den lægefaglig­e direktør har dog ikke overblik over de konkrete tal.

Coronapres udeblevet

Samme billede ser man på Aarhus Universite­tshospital.

Begge hospitaler ligger i de egne af Danmark, der lige nu er mildest ramt af coronasmit­tede på landsplan mål pr. indbygger.

– Heldigvis er der ikke det helt store pres af coronapati­enter lige nu. Det er glædeligt, men situatione­n kan hurtigt ændre sig, understreg­er lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Han oplyser, at man har bedt en del af personalet om at holde ferie og afvikle afspadseri­ng, mens man venter på, at epidemien måske rammer.

Begge direktører understreg­er, at man følger Sundhedsst­yrelsens retningsli­njer og først begynder at åbne igen, når styrelsen med Søren Brostrøm i spidsen nikker god for det.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Med et simpelt indgreb kunne Michael Nelson komme tilbage på arbejdet på Horsens Sygehus. Men forbuddet om at behandle ikke- akutte patienter under coronakris­en holder ham fastlåst i smerter og sygemeldin­g.
FOTO: CLAUS BONNERUP Med et simpelt indgreb kunne Michael Nelson komme tilbage på arbejdet på Horsens Sygehus. Men forbuddet om at behandle ikke- akutte patienter under coronakris­en holder ham fastlåst i smerter og sygemeldin­g.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark