Ekstra Bladet

Trækker i nødbremsen

-

Som det første Formel 1hold har McLaren været nødt til at skære i lønnen for holdets ansatte inklusive de to kørere Carlos Sainz og Lando Norris.

Holdet har tvunget flere ansatte til at tage ulønnet orlov, mens de, der stadig arbejder, skal gå ned i løn. Det skriver BBC.

Tiltagene er nødvendige på grund af coronakris­en, der lige som mange andre virksomhed­er også har ramt den britiske bilproduce­nt, der sponsorere­r Formel 1- holdet.

– Tiltagene er fokuseret på at beskytte job på den korte bane og at sikre, at vores ansatte returnerer til fuldtidsar­bejde, når økonomien kommer sig, lyder det i en meddelelse fra McLaren ifølge BBC.

Bilproduce­nten er foruden Formel 1- holdet også sponsor for cykelholde­t Bahrain McLaren. Også her har bilproduce­nten været nødt til at trække i bremsen.

70 procent ned

Ifølge det internatio­nale cykelmedie cyclingnew­s blev rytterne, der blandt andre tæller Mark Cavendish, Mikel Landa og Wout

Poels, onsdag informeret om, at de skulle gå 70 procent ned i løn i månederne marts, april og maj.

Tidligere er rytterne på Jakob Fuglsangs Astana blevet bedt om at gå 30 procent ned i løn, mens man på Lotto- Soudal, hvor Rasmus Byriel kører, er gået med til skære ti procent af lønnen.

Både cykelsport­en og Formel 1 lider hårdt under coronakris­en.

Således er sæsonen endnu ikke kommet i gang for Formel 1- feltet, der skulle have kørt det første grandprix i Melbourne 15. marts.

Ritzau

 ?? FOTO: ALBERT GEA/ RITZAU SCANPIX ?? Carlos Sainz i McLaren- raceren og resten af holdet går betragteli­gt ned i løn.
FOTO: ALBERT GEA/ RITZAU SCANPIX Carlos Sainz i McLaren- raceren og resten af holdet går betragteli­gt ned i løn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark