Ekstra Bladet

GLÆDELIG NYT

DANMARKS NYE BJERGGED Jonas Vingegaard skal være far

- PETER BAGGE pba@ eb.dk

Efter en vinter med knæproblem­er skulle Danmarks nye bjerghåb, Jonas Vingegaard, endelig have haft sæsondebut i næste uges Baskerland­et Rundt.

Det er som alt andet aflyst, men midt i alt det triste kan den danske World Tour- rytter hos det hollandske storhold JumboVisma alligevel glæde sig.

Han skal være far midt i september.

Rosa bliver mormor

Så Danmarks tv-darling, den altid smilende Rosa Kildahl fra ’ Den store bagedyst’ og ’ Vild med dans’, bliver mormor og naturligvi­s også barnepige, fordi hun bor næsten lige rundt om hjørnet.

Så hvis ikke der ændres meget i kalenderen, når eller hvis cykelsæson­en genstartes, kan den 23- årige dansker sagtens køre Vuelta Espana, som efter den nuværende køreplan vil slutte 6. september i Madrid.

– Det er ikke noget, jeg tænker på.

– Jeg vil hellere glæde mig over, at jeg skal være far, siger Jonas Vingegaard.

Hus ved Limfjorden

Modsat flere andre af de danske profrytter­e har Jonas Vingegaard sammen med kæresten, Trine Marie, valgt at slå sig ned i Glyngøre og købt et hus lige ned til Limfjorden.

Som situatione­n er med corona rundt i verden, skal jeg ikke beklage mig, men acceptere tingenes tilstand

– Jeg har min egen trappe lige ud i fjorden, fortæller Jonas Vingegaard, der har valgt at gøre som verdensmes­ter Mads Pedersen, som også har foretrukke­t de hjemlige landeveje med masser af modvind fremfor Sydeuropa, hvor Monaco og Girona for tiden er de mest hotte adresser.

– Når jeg har brug for bjergtræni­ng, tager jeg sydpå i træningsle­jr, siger Jonas Vingegaard, som i den aktuelle situation er godt tilfreds med at være alene, fordi han behøver ikke selskab for at kunne træne.

– Selvom jeg kun har trænet i to en halv måned på grund af de overanstre­ngte knæ, viser tallene, at jeg er stærkere end end i fjor.

– Og som situatione­n er med corona rundt i verden, skal jeg ikke beklage mig, men acceptere tingenes tilstand.

– Det er frygteligt med alle de døde, siger Jonas Vingegaard, som har et lille håb om, at Jumbo- Visma med topryttere som Primoz Poglic, Tom Dumoulin og Steven Kruijswijk vil give ham chancen i en Grand Tours, hvis Giroen, Touren eller Vueltaen overhovede­t vil blive kørt i år.

– Jeg vil gerne gerne tage et skridt op, lyder det fra Jonas Vingegaard, der trods kontraktud­løb efter denne sæson ikke frygter arbejdsløs­hed.

Vandt i Polen

Ud over at køre en samlet andenplads hjem i Danmark Rundt imponerede han en hel cykelverde­n med at vinde bjergetape­n i Polen Rundt.

– Selvom udgangen på coronahelv­edet kan blive, at flere hold må lukke, og der vil komme mange ryttere ud på markedet, er jeg sikker på, at der vil være et hold til mig, siger Jonas Vingegaard.

– Meldingen fra JumboVisma er, at vi ikke skal bekymre os.

– Ingen af vores sponsorer skulle være i problemer, og der er heller ikke blevet talt om lønnedgang, som det er sket hos andre, afslutter Jonas Vingegaard.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Ventetid
Jonas Vingegaard og kæresten, Trine Marie, skal være forældre til september.
FOTO: CLAUS BONNERUP Ventetid Jonas Vingegaard og kæresten, Trine Marie, skal være forældre til september.
 ?? FOTO: GRZEGORZ MOMOT/ RITZAU SCANPIX ?? Jonas Vingegaard vandt en bjergetape i Polen Rundt.
FOTO: GRZEGORZ MOMOT/ RITZAU SCANPIX Jonas Vingegaard vandt en bjergetape i Polen Rundt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark