Ekstra Bladet

Slået i ansigtet med et bat

-

Har en mands gentagne voldsudøve­lse mod sin kone medført, at hun mistede livet 2. oktober 2018?

Det spørgsmål skal et hold nævninger ved Retten i Roskilde finde svar på i løbet af otte retsmøder, som indledtes i går.

Fra 2003 til 2018 bliver kvinden angiveligt udsat for vold på skiftende adresser i Pakistan, København og Midtsjælla­nd.

På dagen, hvor kvinden afgår ved døden – 2. oktober 2018 – ringer parrets teenagedat­ter til politiet om morgenen.

Hun befinder sig i deres hjem på Midtsjælla­nd, og hendes mor er på det tidspunkt stadig i live.

– Jeg ringer angående min mor. Hun er gået i choktilsta­nd, siger datteren i telefonopk­aldet, der bliver afspillet i retten.

– Hun svarer mig ikke, men trækker bare vejret, fortæller pigen i telefonen med panik i stemmen.

48 tegn på vold

Derudover forklarer datteren i telefonen til politiet, at moren er faldet ned ad en trappe et par dage inden. Moren havde dog ikke været bevidstløs.

Hun bliver over telefonen bedt om at ruske i moren, men moren svarer ikke. Kort tid efter kommer der et hold reddere ud til familiens hjem, og kvinden bliver kørt til hospitalet. Sent på eftermidda­gen afgår hun ved døden.

Ifølge anklageskr­iftet har manden fra 1. til 2. oktober 2018 ’ kontinuerl­igt’ slået hende med knyttet hånd samt med et bat i ansigtet.

Derudover har han angiveligt taget fat om hendes strubehove­d, hvorefter han har løftet hende op og rusket hende.

Obduktione­n af kvinden har blandt andet vist 48 forskellig­e tegn på vold.

Manden nægter sig skyldig i de anklager, som omhandler vold mod konen og parrets tre børn, siger hans forsvarer, Micheal Juul Eriksen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark