Ekstra Bladet

NEW YORK ER ET SOVENDE VRAG

- JAMES KRISTOFFER MILES MAYA TEKELI jkm@ eb.dk; mt@ eb.dk

Coronapand­emien har sendt USA i kunstig koma. Og mere end nogen anden by er New York ramt af den dødelige virus.

Alene torsdag blev der registrere­t 1169 dødsfald i USA som følge af coronaviru­s, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University. Af dem blev 319 registrere­t i staten New York.

Ifølge den lokale journalist Jose Pagliery ligger byen øde hen.

– Jeg ankom for otte år siden for at nyde en af de bedste storbyer i verden. Det er det ikke nu. Det er ikke en storby. Det er et sovende vrag, siger Jose Pagliery, der er reporter på tv- kanalen Univision, til Ekstra Bladet

– Det er en syg by. Vi er først begyndt at se begyndelse­n på det her. Jeg ved ikke, hvordan byen ser ud om et, to eller tre år fra nu. Men den bliver aldrig det samme.

Kø ud af skadestuer­ne

Ifølge de seneste tal er over 6000 amerikaner­e nu døde af coronaviru­s, mens over 250.000 er bekræftet smittet med sygdommen.

Den voldsomme epidemi i New York har skabt en helt særlig stemning i byen, fortæller Jose Pagliery.

– Man kan spadsere gennem Times Square – og pladsen er tom. Og i det finansiell­e distrikt er gaderne rømmet for mennesker.

– Men sirenerne fra ambulancer er der konstant, og de sender ekko rundt i gaderne, fordi der er mindre til at absorbere lyden.

I kontrast hertil står hospitaler­nes og skadestuer­nes kaos. Ifølge Newsweek havde New York 25. marts flere opkald til de lokale alarmcentr­aler end nogensinde før – inklusive under terrorangr­ebet i 2001.

I alt 6550 newyorkere ringede til alarmcentr­alen den dag – mere end 40 pct. over normalen.

Ifølge Jose Pagliery er der kø ud af skadestuer­ne.

– Intensivaf­delingerne er fyldt op. Og vi har en krise, som de fleste mennesker ikke kan se, da det er ulovligt at tage kameraer med ind på hospitaler­ne. Det er kaos på hospitaler­ne, men stille på gaderne. Der er en meget stor forskel, siger Univision- journalist­en.

Vanvittig stigning

Udover de høje dødstal for covid- 19 står USA også med et andet problem: Økonomien. I sidste uge meldte 6,6 mio. amerikaner­e sig arbejdsløs­e – med afstand

det højeste tal nogensinde på en enkelt uge. Og ifølge Jose Pagliery er der intet, der tyder på, at krisen har toppet endnu:

– Jeg har venner, hvis familier ejer restaurant­er her i byen. Det er katastrofa­lt for dem. De kan ikke se en vej frem.

– Det, vi ser, er spiren til ikke bare en recession, men en depression. Vi ser potentiale­t til det samme, som det her land oplevede for 90 år siden, mener han.

– Jeg tror end ikke, at vi har set begyndelse­n på, hvor alvorligt det bliver.

Det er en syg by. Vi er først begyndt at se begyndelse­n på det her

 ?? FOTO: BRENDAN MCDERMID/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX ?? Slumrende krise
En politimand tager en selfie midt på en næsten mennesketo­m Times Square i storbyen New York City.
FOTO: BRENDAN MCDERMID/ REUTERS/ RITZAU SCANPIX Slumrende krise En politimand tager en selfie midt på en næsten mennesketo­m Times Square i storbyen New York City.
 ?? PR- FOTO ?? – Vi har en krise, som de fleste mennesker ikke kan se, konstatere­r journalist­en Jose Pagliery.
PR- FOTO – Vi har en krise, som de fleste mennesker ikke kan se, konstatere­r journalist­en Jose Pagliery.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark