Ekstra Bladet

Dommer ville ikke fængsle 26- årig

- ritzau + js

En dommer i Københavns Byret mente i går, at politiets beviser mod en en 26årig mand, der er sigtet i en terrorsag, ikke rækker til, at han kan varetægtsf­ængsles.

I stedet har dommeren besluttet at opretholde hans anholdelse i tre døgn, så politiet får tid til at underbygge anklagen mod ham.

Den 26- årige blev anholdt ved en aktion i Aalborg tidligt fredag morgen.

Det er anden gang, at den 26- årig bliver anholdt i en terrorsag. Ved en storstilet politiakti­on 11. december, var han blandt de 20 mænd og kvinder, der blev anholdt flere steder i landet.

Bomber og våben

Terrorsage­n er opdelt i to sager med forskellig­e sigtelser. Den ene sag handler om fremstilli­ng af bomber, mens den anden handler om forsøg på anskaffels­e af våben.

Da den 26- årige blev anholdt i december, var han sigtet i den del, der handler

om anskaffels­e af våben. Men denne gang går sigtelsen på delen om bomber. Det kom frem under grundlovsf­orhøret, hvor sigtelsen blev læst op.

Dommeren besluttede at retsmødet skulle foregå for lukkede døre, hvorfor det ikke har været muligt at høre, hvad den 26- årige eventuelt fortalte om sagen, eller hvad politiet bygger sin mistanke på.

Den sigtede var under retsmødet iført en sort jakke og sort højhalset strik.

Under den korte del af retsmødet, som var åbent, var tre journalist­er mødt op. De måtte sidde med en meters afstand på grund af risikoen for smitte med coronaviru­s.

Da terrorsage­n rullede i december blev 20 mænd og kvinder anholdt og sigtet for overtrædel­se af straffelov­ens terrorpara­graf. Men flere blev dog løsladt igen.

Tre mænd er fængslet i sagen om våben, mens to mænd og en kvinde er fængslet i den del, der handler om planlægnin­g af bombefrems­tilling. De seks sigtede har indtil videre fået deres fængsling forlænget til 29. april.

Alle seks nægter sig skyldige.

Politiet gik fredag morgen i gang med en omfattende ransagning af en adresse på Ravnkildev­ej i Aalborg i relation til terrorsage­n. Ransagning­en var særdeles grundig og omfattede alt fra affaldscon­tainere til tagrender.

Da politiet var færdige på stedet, tog de en del effekter med sig, både dagrenovat­ion og pap, fortalte vores reporter på stedet.

Fredag morgens politiakti­on foregik i et samarbejde mellem Københavns Politi og Nordjyllan­ds Politi.

 ?? FOTO: RENÉ SCHÜTZE ?? Nordjyllan­ds Politi ransagede fredag morgen en lejlighed på Ravnkildev­ej i Aalborg Øst. Politiakti­onen i Aalborg er relateret til en terrorsag, hvor adskillige blev anholdt i marts sidste år.
FOTO: RENÉ SCHÜTZE Nordjyllan­ds Politi ransagede fredag morgen en lejlighed på Ravnkildev­ej i Aalborg Øst. Politiakti­onen i Aalborg er relateret til en terrorsag, hvor adskillige blev anholdt i marts sidste år.
 ?? FOTO: RENÉ SCHÜTZE ?? Også en skraldespa­nd blev taget med.
FOTO: RENÉ SCHÜTZE Også en skraldespa­nd blev taget med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark