Ekstra Bladet

i øvrigt mener

-

at Danmark har hjulpet samfundet her i viruskrise­n. Derfor er Danmark gået i knæ. Nu håber jeg, samfundet vil hjælpe og give Danmark en hånd til at få fodfæste igen. Køb derfor dansk, og hold din ferie i Danmark.

Svend Åge Kjærsgaard Møller Grønlandsp­arken 30 A Esbjerg

at det er til at få spat over, at alle de forskellig­e vanskeligh­eder, som man altid vil komme ud for i det daglige, udelukkend­e formidles og formildes som ’ udfordring­er’. Hvorfor må problemer ikke længere være ting, der skal løses med alvor. Er det ord virkelig blevet så negativt betonet, at man i disse pussenusse- tider ikke kan tåle at høre realiteter­ne, som de er, og så få det bedste ud af det.

Veber Finnedal København

at med alle de forkerte ting, der sker på grund af sommertide­n, så meddel dem, der bestemmer, at sommertide­n bør ophøre. Vilde dyr bliver kørt ned, fordi der plejer ikke at komme nogen så tidligt, bønderne kan mærke på alle deres køer, grise, får og geder, at de er vant til at vågne på en bestemt tid hver morgen. Mange har solen lavt hængende lige i øjnene, og en del kommer for sent de første dage.

Henning Hansen Rosenvænge­t 14 Fuglebjerg

at i disse coronatide­r bliver der vedtaget love om mange ting, der begrænser vores frihed. Og straffe skærpes, hvis nogen skulle stjæle håndsprit og lignende. Man skal passe på ikke at overdrive. Jeg frygter en lov, der forbyder rejsning.

Benny Normind Elmely 3 Farum

at ni ud af ti bliver hjemme for ikke at ende som en ud af ti. Jeg har set reklameog valgkampag­ner, der var mere troværdige. Men pak det endelig ind i social samvittigh­ed. Du kender selv kun sandheden, når dagen er omme.

Kenneth Hemmingsen Næstved

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark