Ekstra Bladet

KONKURSTRU­ET

Premier League er blevet udsat pa ubestemt tid. Nu venter en stor opgave med at fa reduceret spillerlon­ningerne og redde stumperne, vurderer sportsokon­om

- FILIZ YASAR fy@ eb.dk

Før virusfande­n for alvor fik sokker på i England, blev Premier League udsat til 30. april.

Men nu går ligaen en uvis skæbne i møde. På baggrund af et møde blandt klubberne blev det i går besluttet, at ligaen kun kan genoptages, når det sundhedsmæ­ssigt er forsvarlig­t.

Da England et af de hårdest plagede lande med 34.000 smittede – premiermin­ister Boris Johnson er en af dem – må man derfor væbne sig med tålmodighe­d.

Et lille lysglimt

Krisen kradser. Selv for spillerne, der må se frem til en regulær lønnedgang på 30 pct.

Spillerne skal dog først tages med på råd, og den engelske spillerfor­ening ( PFA) skal lørdag mødes med repræsenta­nter fra klubberne og ligaen for at diskutere forslaget.

Meget kan begrædes, dog kom der et lille lysglimt fra forhandlin­gsbordet. Premier League bevilger 125 millioner pund, altså lidt over én milliard kroner i økonomisk håndsrækni­ng til de fire rækker under Premier League dvs. Championsh­ip, League One og League Two samt National League.

Sportsøkon­om hos Deloitte, Jesper Jørgensen, fæstner lid til, at ligaen kommer til at klare den.

Men han er heller ikke bleg for at komme med et pessimisti­sk profeti.

– At sætte kroner og ører på det, er svært på stående fod. Men vi kan dog godt regne med, at den situation, de står i nu, er værre, end den de stod i under finanskris­en. Vi kommer nok til at ane nogle likviditet­skriser hos nogle klubber, siger han til Ekstra Bladet.

Kan blive voldsomt

– Man kan sige, at tv- indtægter kommer til at gøre rigtig ondt, hvis turneringe­n bliver annulleret eller fortsat udsat. Selvom mange Premier League- klubber har vældig mange penge i forvejen, og er i en liga for sig på den front, så kan det blive rigtig voldsomt.

Han vurderer, at hvis der bliver lukket tilskuere ind til kampene, kan det være, at myndighede­rne ikke lader klubberne udnytte hele kapacitete­n af sundhedsmæ­ssige årsager.

– Alt afhængig af hvordan lønnen bliver beskåret, så er det fodboldspi­llerne, der i sidste ende kan trække tæppet væk under klubberne. Deres indtægter er efterhånde­n nået svimlende beløb, så det er ikke fysioterap­eutens løn, der udgør den store udgift, nej. Det er topspiller­nes, selvfølgel­ig, fortæller Jesper Jørgensen.

– En klub kan kontraktli­gt ikke fritstille, men hvis spillere ikke vil være med til lønnedgang, kan det ende med konkurs, og så er der ikke noget job.

Omvendt tror han ikke, at det bliver scenariet.

– Det er de for vigtige til, lyder konklusion­en.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark