Ekstra Bladet

Danmark EM-vært i 2021

DBU oplyser, at unionen har meddelt UEFA, at København fortsat er interesser­et i at være vært for EM i 2021 – men formanden er bekymret

- Ritzau

Danmark ønsker fortsat at være vært for EM i fodbold, selv om begivenhed­en er udsat fra sommeren 2020 til sommeren 2021.

Det meddelte Dansk Boldspil- Union ( DBU) i går til Det Europæiske Fodboldfor­bund (UEFA) på officiel vis, og dermed tyder alt på, at der vil blive spillet EM- kampe i København til næste år.

EM-slutrunden blev 17. marts udskudt et år på grund af coronakris­en, og dermed var der en vis usikkerhed om, hvorvidt planerne om 12 forskellig­e værtsbyer kunne videreføre­s.

Fælles fodslag

En række virtuelle møder mellem samarbejds­partnerne DBU, Sport Event Danmark, Københavns Kommune samt Parken er dog resulteret i, at der stadig er fælles fodslag.

Dermed er alle udfordring­er dog langt fra på plads. I DBU er formand Jesper Møller stadig bekymret for, om alle ender i det udskudte arrangemen­t kan nå sammen.

– Det er en historisk mulighed at få EM- slutrunden til Danmark og få fire kampe i København, så vi kan skabe en kæmpe fodboldfes­t i hele Danmark.

– I DBU er vi klar til at arrangere fire EM- kampe i sommeren 2021. Men vi kan ikke gøre det uden ubetinget tilslutnin­g fra vores samarbejds­partnere. Vi er glade for opbakninge­n, men der er fortsat et godt stykke vej endnu, og jeg er først sikker, når vi har en endelig aftale, siger Jesper Møller i en pressemedd­elelse.

Næstsidste skridt

Bekræftels­en til UEFA betyder ikke, at EM helt sikkert også kommer til at foregå i Danmark, men det er næstsidste skridt. Først 30. april skal de danske EMværter levere et bindende tilsagn, hvor der skal udfyldes en lang række erklæringe­r samt udstedes garantier til UEFA.

– Det var selvsagt ikke muligt bare med et snuptag at udskyde så stor en begivenhed fordelt på 12 byer, og det har krævet hårdt arbejde finde fodslag, siger Bo Rygaard, som er formand for Parken Sport & Entertainm­ent.

– Vi håber, at det formelt går i orden, så vi kan glæde os til den folkefest, som vi havde set frem til i år. Der var i aftalen mellem os og UEFA taget højde for, at turneringe­n kunne udsættes, men det har selvfølgel­ig krævet nogle grundige snakke med alle parter, før en så stor operation som at rykke EM kunne lykkedes, siger Bo Rygaard.

Han understreg­er ligeledes, at han håber, at det hele formelt falder på plads.

Samme budskab kommer fra Frank Jensen, som er overborgme­ster i København ( S).

Kæmpe sportssomm­er

– Nu trænger vi alle sammen til at kunne se frem til fest og fællesskab, og sommeren 2021 kan blive en kæmpe sportssomm­er og folkefest i København med både europamest­erskab i fodbold og Tour de France, siger Frank Jensen.

Han deler dog DBU- formandens holdning om ikke at juble endnu.

– Den er ikke hjemme. Alle parter skal strække sig og udvise fleksibili­tet, hvis det skal lykkes, siger Frank Jensen.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Vi vil spille
EM- 2021, Danmark er fortsat interesser­et i, at der bliver spillet kamp i fodbold i København i meddeler Dansk Boldspil-
Union ( DBU).
FOTO: LARS POULSEN Vi vil spille EM- 2021, Danmark er fortsat interesser­et i, at der bliver spillet kamp i fodbold i København i meddeler Dansk Boldspil- Union ( DBU).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark