Ekstra Bladet

ÆLDREKONSU­LENTENS RÅD:

-

Tal med nogen

om dine bekymringe­r. Hvis du ikke har familie eller venner at tale med, kan du altid ringe til ’ Ældretelef­onen’ og få en telefonven at tale med om de ting, du går og spekulerer over. Der er langt større risiko for, at man får tankemylde­r og angst, hvis man ikke taler med nogen.

Gør brug af indkøbshjæ­lp.

Der findes mange muligheder for udbringnin­g af varer, og benyt dig af det i stedet for selv at stå i kø. Få hjælp til indkøb, og brug din udetid på at gå en tur i frisk luft, hvor det er muligt at holde mest muligt afstand.

Tag det roligt.

Ældre er i risikogrup­pen, men tallene viser, at det ikke er sådan, at halvdelen af befolkning­en nu bliver udslettet. Vi skal ikke tage let på det, men heller ikke overdrive risikoen. Vi ved jo, at selvom vi tager alle forholdsre­gler, kan døden altid banke på – når som helst.

Hold dig i kontakt

med andre. Brug Skype, Facetime og alle de skærm- muligheder, der findes. Tal en ekstra gang med familien eller børnebørne­ne, der nu sidder derhjemme og godt kan trænge til en pause fra deres fjernunder­visning.

Tal om døden

Tanker om døden kommer tættere på for os alle nu, og vi kan bruge det til at tale med hinanden om det. For der vil være mennesker, der kommer til at dø tidligere, end de havde forventet. Det er godt at få talt om det i tide. Man skal ikke beskæftige sig med døden hele tiden, men heller ikke pakke tankerne væk.

Få rørt dig

Hvis du kan, så sørg for at komme ud og få lidt frisk luft. Er du isoleret, så lav fysiske øvelser hver dag hjemme. Det er meget farligt for især ældre mennesker at være fysisk inaktive, da man meget hurtigt mister muskelmass­e og kondition.

Begræns nyhedstid

Prøv at lave noget, der distrahere­r dig fra dine bekymringe­r, og lad ikke tv- nyhederne køre i baggrunden hele dagen. Læs f.eks. en bog, lav en kop kaffe, ryd op, se en film på tv.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark