Usikkerheden gør mig bange
Susanne Andersen, 58 år, frisør, Egå
– Jeg er sendt hjem og har isoleret mig fuldstændig – undtagen når jeg løber en tur på stranden eller køber lidt ind på tidspunkter, hvor der er færrest mennesker. Ellers foregår min kontakt til min familie og barnebarn kun via mobil, Facetime og Snapchat. Min måde at opleve verden på er nu gennem nyhederne, men det er meget hård kost, så jeg forsøger at minimere det til kun én gang om dagen.
– Jeg føler ofte en snurren af angst. Jeg er bange for, hvad der vil ske i morgen og i fremtiden. Jeg er bekymret for mine forældre, der er 80 og 83 år og derfor er i risikogruppen – for min familie og min nevø, der tog på sit livs rejse til Peru og nu ikke kan komme hjem.
– Også økonomien bekymrer mig, for jeg ved ikke, om jeg overhovedet har et arbejde at komme tilbage til. Jeg bor alene, så hvad sker der, hvis jeg bliver syg? Det er al den usikkerhed, der gør mig bange. Jeg falder i nogle huller, hvor bekymringerne vælter ind over mig, men så er det godt at tale med min familie.
– Det hjælper mig også meget, at jeg hver morgen lægger en plan for, hvad jeg skal have lavet i løbet af dagen, hænger den på køleskabet og efterhånden krydser af. Det kan være rengøring, pudse vinduer – alt muligt. Det afleder mine tanker, og jeg kan nyde det synlige resultat. Det kan jeg varmt anbefale til alle dem, der som jeg, også pludselig kan føle sig overvældet af bekymringer og angst, som kan være svær at slippe.