Ekstra Bladet

VÆGTEN SKAL OGSÅ I ISOLATION

Tiden med inde- isolation kan få store konsekvens­er for din sundhed, hvis du ikke tænker dig om. Få ekspertern­es råd her

- T□KST: □MMA V❘NK□L

Coronaviru­s har sat Danmark på vågeblus. Du skal dog ikke selv gå i dvale på sofaen med fjernbetje­ningen i den ene hånd og den anden dybt begravet i Matadormix­en.

Ingen ved, hvor lang tid Danmark kommer til at være lukket ned. Men det er sikkert, at du selv skal gøre noget og tænke dig om, hvis du vil ud på den anden side af coronakris­en med vægten i behold.

– Det kan godt være, det helt reelt er rigtig synd for folk. Nogle kan have mistet deres job, står midt i en enorm usikkerhed, og det kan virkelig være svært, siger psykolog Ditte Munch-Andersen, der er specialist i vægttabspr­oblematikk­er, og fortsætter:

– Men man må stille sig selv spørgsmåle­t: Har jeg lyst til at lægge et problem oven på et andet problem? Vil jeg tage otte kilo på oven i de andre problemer? Eller kan jeg arbejde med det på en anden måde?

SIDDER MAN INDENDØRS i to uger og har et aktivitets­niveau på blot 1500 skridt om dagen, får det konsekvens­er for ens sundhed.

Ens fysiske form falder med syv procent, der kommer syv procent mere fedt mellem de indre organer, og muskelmass­en falder med 1,2 kg. Det viser er studie lavet af Rigshospit­alet i 2009.

Med lukkede fitnesscen­tre og en klar opfordring om at blive hjemme er den daglige motion for mange fjernet helt fra hverdagen.

HAR MAN LIGESOM mange andre mistet den daglige cykeltur til arbejde, lyder rådet fra diætist og ejer af Diætisthus­et Gitte Dreyer sådan her:

– Man skal spise mindre, fordi man forbrænder færre kalorier. Ellers vil vægten automatisk stige, hvis man spiser det samme, siger hun.

DER ER ENDNU en øget trussel mod vægten inden for hjemmets fire vægge. Man er kun få skridt fra fristelser­ne i køleskabet og slikskabet.

– Normalt skal man ned i kantinen, eller man har en begrænset mængde mad med i sin madpakke. Men nu kan man nemt komme til at spise noget, især hvis man keder sig, er frustreret eller ked af det, siger Gitte Dreyer.

 ??  ??
 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Man skal spise mindre, når man bevæger sig mindre, men mange danskere har i øjeblikket svært ved at bevæge sig nok. Samtidig har mange danskere skruet op for mad- og alkoholind­taget.
FOTO: SHUTTERSTO­CK Man skal spise mindre, når man bevæger sig mindre, men mange danskere har i øjeblikket svært ved at bevæge sig nok. Samtidig har mange danskere skruet op for mad- og alkoholind­taget.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark