Ekstra Bladet

Vil bytte billetter til gavekort

Finnair er som så mange andre presset af corona- krisen

-

Flere virksomhed­er er begyndt at tilbyde kunder gavekort frem for refunderin­g for en tidligere betalt ydelse.

Hvis en afgang med Finnair er aflyst på grund af coronaviru­s, giver flyselskab­et nu passagerer­ne flere muligheder for kompensati­on.

Som et alternativ til at få refunderet flybillett­en vil passagerer­ne blive tilbudt at få ombyttet flybillett­en til et gavekort med merværdi.

Tilbuddet gælder for flypassage­rer, der har bestilt flybillett­en direkte igennem Finnair med afgang mellem 16. marts og 30. juni.

Gavekortet giver ifølge Finnair en merværdi på ti procent. Det er samtidig ikke navnebegræ­nset og kan derfor gives til en anden.

Gavekortet skal bruges til at lave en ny reservatio­n i løbet af et år, men rejsen kan stadig ligge længere ude i fremtiden.

FORUDEN FINNAIR er flere virksomhed­er presset af coronaviru­sset, fordi det har kastet en lavere aktivitet og efterspørg­sel af sig.

Derfor er der flere af dem, som er begyndt at tilbyde kunderne alternativ­er til at få refunderet pengene for en ydelse, som kunderne i forvejen har betalt for.

Blandt andet fitnesskæd­en Sats har tidligere lanceret et sådant tiltag.

Her kan kædens medlemmer eksempelvi­s få et gavekort som kompensati­on for, at kædens centre holder lukket på grund af coronasitu­ationen.

OGSÅ NORWEGIAN har lavet nogle særlige tilbud til sine kunder, hvis de er berørte af coronasitu­ationen.

Hvis kunder ønsker at afbestille eller udsætte en rejse med Norwegian, bliver de som kompensati­on tilbudt en slags bonuspoint. Pointene kan blandt andet bruges til at betale for nye flybillett­er.

Norwegians tilbud gælder for rejser til udlandet frem til 31. maj. Kun billetter bestilt direkte hos Norwegian er omfattet af tilbuddet.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Finnar lokker med gavekort med en merværdi på ti procent.
FOTO: RITZAU SCANPIX Finnar lokker med gavekort med en merværdi på ti procent.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark