Ekstra Bladet

GRATIS FADØL TIL MEGET TØRSTIGE AARHUSIANE­RE

POPULÆR GAVEBOD: Mere end 100 meter kø foran aarhusians­k pub der udskænkede hundredvis af liter øl

- TORBEN RASK FOTO: ERNST VAN NORDE trl@ eb.dk

Solen varmede og smilene var brede hos de hundredvis af fortrinsvi­s unge aarhusiane­re, der i går eftermidda­g benyttede sig af et uhørt tilbud i en trist coronatid.

Den irske pub Waxies kun et stenkast fra de mange lukkede værtshuse, spisestede­r og caféer langs åen i centrum af den jyske hovedstad udskænkede op til fem liter gratis øl pr person til tørstige sjæle, som til gengæld selv skulle medbringe spande, gryder, glas eller hvad de eller kunne finde på at opbevare de gyldne dråber i.

Er vi ikke i gang og har åbent igen senest 1. august, må vi nok desværre dreje nøglen om

– Opfindsomh­eden er stor, men vi har dog endnu til gode at se, at nogen kommer med en varmepude til at opbevare øllet i, smiler Anja Christense­n, én af de i alt fem fuldtidsan­satte i den populære pub, da Ekstra Bladet – med passende afstand – blandede sig med de ølhungrend­e.

Holder skruen i vandet

Waxies lukkede som størstepar­ten af alle andre værtshuse og pubber på ubestemt tid i dagene efter, at statsminis­ter Mette Frederikse­n 11. marts ved et pressemøde havde forklaret alvoren ved den samfunds-lammende coronapand­emi.

– Vi kan holde skruen i vandet et stykke tid endnu, men er vi ikke i gang og har åbent igen senest 1. august, må vi nok desværre dreje nøglen om, siger Anja Christense­n.

Øl for 40.000

Udløbsdato­en på de hundredvis af gratis liter Carlsberg og Tuborg Classic var 10. april, så det har ikke været svært at tage beslutning­en om at forære øl væk for en værdi af op mod 40.000 kroner, fortæller Anja Christense­n.

– Vi har været indstillet på at gøre det, siden vi blev bedt om at lukke. Alt andet ville jo være synd og spild af godt øl, tilføjer hun og reagerer prompte, da en betjent fra Østjylland­s Poiiti venligt, men bestemt gør opmærksom på, at enkelte i køen står for tæt på hinanden. Kort efter er der igen skabt afstand i forårssole­n, hvor der skåles ivrigt, når grupper af unge slæber afsted med hver sin fem liters beholdning af gratis øl til en værdi af cirka 500 kroner i runde tal.

Ifølge Anja Christense­n har Waxies- medarbejde­rne endnu ikke overblik over, hvad de tre ugers lukning indtil nu har kostet.

– Vi er heldigvis en sund forretning, som ikke bare vælter omkuld med det samme, men det er klart, at det gør ondt på os, som det gør på de fleste andre i den her branche.

Vi har været indstillet på at gøre det, siden vi blev bedt om at lukke. Alt andet ville jo være synd og spild af godt øl

 ??  ?? Da køen var længst, gik den helt ned til åen og Magasin, men det så ikke ud til at genere de mange ølhungrend­e med gryder, kander, spande, blendere og krus til at transporte­re de gratis, gyldne dråber.
Da køen var længst, gik den helt ned til åen og Magasin, men det så ikke ud til at genere de mange ølhungrend­e med gryder, kander, spande, blendere og krus til at transporte­re de gratis, gyldne dråber.
 ?? FOTO ERNST VAN NORDE ?? Anja Christense­n, medarbejde­r i Waxies Pub, får en venlig bemærkning fra en betjent fra Østjylland­s Politi om, at folk skal huske at holde afstand.
FOTO ERNST VAN NORDE Anja Christense­n, medarbejde­r i Waxies Pub, får en venlig bemærkning fra en betjent fra Østjylland­s Politi om, at folk skal huske at holde afstand.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark