Ekstra Bladet

Politiet med opfordring til borgere: Spred dine påskeindkø­b ud

- FOTO: COLOURBOX

Påsken står for døren, og det får politiet til at komme med en ekstra opfordring til borgerne, inden mange drager på påskeferie.

Blandt andet opfordrer Rigspoliti­et til, at man udnytter dagligvare­butikkerne­s forlængede åbningstid­er for at undgå kødannelse­r, og at mange mennesker samles på et sted.

Det skal hjælpe med at minimere risikoen for spredning af coronaviru­s.

– Der er altså flere dage at handle på, så ingen grund til indkøbspan­ik, siger Anders Frandsen, der er kommunikat­ionsdirekt­ør i Rigspoliti­et.

– Sørg for at have god tid, køb gerne ind på skæve tidspunkte­r, følg butikkens anvisninge­r og vis hensyn over for ældre og udsatte, når du drager ud for at fylde indkøbskur­ven, siger han.

Mange handlende

Det er en lempelse af lukkeloven i forbindels­e med udbruddet med coronaviru­s, som har gjort det muligt for store dagligvare­butikker at holde åbent to dage i påsken.

Dagene op til påske er sædvanligv­is særligt travle for butikker og supermarke­der, hvor mange handlende strømmer til.

Derfor er der i politiet en bekymring for, at der bliver trængsel i butikkerne, og at de handlende kommer til at stå for tæt – og dermed øger risikoen for smittespre­dning.

– Det, der ligger i myndighede­rnes anbefaling­er, er, at man i videst muligt omfang skal holde afstand til hinanden. Og vi ved erfaringsm­æssigt, at nogle af de store handelsdag­e i dagligvare­butikkerne ligger umiddelbar­t op til påske.

– Når muligheden er der for at være i butikkerne på andre tidspunkt, så kan man jo mindske koncentrat­ionen af mennesker på samme tid og samme tidspunkt, siger Anders Frandsen.

Ritzau

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark