Hjælp! Mine penge rækker ikke til mad
Kære Puk
Tak for din brevkasse, der giver mig en følelse af ikke at være fanget alene i det vanvittige system, som man er bundet til, hvis man har været syg, har mistet alt og nu er endt på bunden af samfundet. For mit vedkommende var det psykisk sygdom, der fik mig socialt ned med nakken efter et langt arbejdsliv som pædagog. I dag sidder jeg selv i saksen som mange af dem, jeg selv hjalp som pædagog i sin tid.
Da jeg efter nogle år i systemet havde solgt alt, hvad jeg havde af værdi, mistede jeg mine sygedagpenge og røg på kontanthjælp. Så kom kontanthjælpsloftet, og på det tidspunkt fik jeg børnepenge, da min store datter, der nu er fyldt 18 år, boede hjemme, så jeg blev ekstremt presset økonomisk. At store piger bruger mindre end små piger, er helt forkert – det er omvendt! Men børnepengene sænkes, efterhånden som barnet bliver ældre. Så på alle måder endte jeg med at bruge rub og stub. Mit netværk var også til sidst helt slidt ned. Det vil altså sige, at jeg i dag intet ejer af værdi, og at mit netværk har sluppet mig. Jeg tror, de blev trætte af at give og aldrig få igen. Sådan går det mange syge, ved jeg.
Det har været nogle hårde år, og i dag står jeg fortsat uden indkomst, der kan dække mine udgifter til husleje, mad og medicin – altså de helt basale udgifter.
De sidste måneder har været helt slemme, og jeg har måttet skære ned på mad for at betale mine faste udgifter. Jeg er enlig på kontanthjælp og får cirka 7500 kroner udbetalt om måneden, og meget af det går til husleje.
Jeg vil ikke ynke, men jeg ved bare snart ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg ved ikke, hvorfra jeg skal skaffe mad. Jeg kan ikke lide at spørge mit gamle netværk – og jeg vil ikke spørge min datter, da hun har haft rigeligt med bekymringer. Det er svært for mig at gå på varmestuer, da jeg lider af socialangst.
Så jeg tænkte, om jeg som en sidste mulighed kunne søge kommunen om nogle madpenge over en enkeltydelse? Jeg kan huske fra min tid som pædagog, at det var nogen, der gjorde.
Tror du, det er en mulighed for mig, da jeg snart ikke ved, hvad jeg ellers skal stille op.
Hilsen R. N.
Kære R. N.
Det er en forfærdelig situation, du er endt i Mange ’ almindelige’ mennesker ender i en situation som din. De tror ganske vist ikke, det kan ske for dem, før de selv sidder fast i systemet og ikke kan få hjælp til at betale de mest basale udgifter som bolig og mad.
Jeg tror desværre ikke, at du kan søge om støtte til mad over en enkeltydelse efter paragraf 81 i lov om aktiv socialpolitik. Kriteriet er nemlig, at hjælpen gives til en ’ uforudset udgift’ – og man kan ikke sige, at udgifter til mad er uforudsete, så du vil få afslag – og kommunerne er benhårde med at give noget som helst efter den paragraf !
Meld dig ind i de lokale ’skraldegrupper’ på Facebook – eller gruppen ’ Robin Hoods madkammer’ – et netværk, hvor ’skraldere’ hjælper hinanden og for eksempel bringer ud til dem, der ikke selv kan, fordi de måske lider af angst eller fysiske handikap.
Derudover skal du undersøge, om du får støtte til boligudgift efter paragraf 34 i lov om aktiv socialpolitik, da du er i målgruppen for det. Her vil du kunne få cirka 2500 kroner mere om måneden, afhængig af din husleje, som du så kan bruge på mad og medicin.
Hvis det hele glipper for dig, må du kontakte mig igen.
Jeg ønsker dig det bedste.
Med venlig hilsen Puk
Mange ’almindelige’ mennesker ender i en situation som din. De tror ganske vist ikke, det kan ske for dem, men ...