Ekstra Bladet

BLODPROPPE­R I HJERNEN I STIGNING

FLERE OG FLERE UNGE RAMMES AF STROKE: Motion og fysisk aktivitet er meget mere effektivt, end de fleste tror, fortæller professor

- HELLE KASTHOLM HANSEN hka@ eb.dk

Antallet af stroke- tilfælde blandt unge er stigende og skyldes overvejend­e blodproppe­r i hjernen, hvilket bekymrer ekspertern­e.

Professor Grethe Andersen fra Dansk Stroke Center i Aarhus forklarer, at man ikke kender stigningen­s årsag, men en formodning er, at den stigende hyppighed kunne skyldes en mere stillesidd­ende tilværelse, hvor man på grund af bil, stress og jag ikke får rørt sig dagligt.

Med til stigningen hører, at man i de senere år er blevet bedre til at diagnostic­ere også de lettere stroke- tilfælde.

– Ikke mindst blandt yngre er fokus øget i takt med vores bedre metoder. Vi bruger nu mange steder mr- skanninger, som er mere sensitive end de tidligere anvendte ct- skanninger, og vi er også blevet bedre til at registrere og dermed have et overblik.

– Hertil kommer, at opmærksomh­eden på symptomern­e på stroke kan være øget, siger hun.

Mest ældre

Normalt er stroke noget, der rammer ældre. Totredjede­le er over 60 år og har for eksempel åreforkalk­ninger, men der er også en vis grad af arvelighed i sygdommen, der kan forårsage blodprop i hjernen – blandt andet for højt kolesterol­tal og forhøjet blodtryk.

– Der er også to andre muligheder for stroke, som intet har med livsstil at gøre. Den ene skyldes et lille hul imellem hjertets forkamre.Vi har alle det lille hul som babyer, men i 75 procent af tilfældene lukker hullet sig i de første levemånede­r. I få tilfælde kan der i benenes vener opstå en lille blodprop, som vandrer op til hjernen via passagen i hjertet, hvis hullet ikke lukkes, og det kan medføre et stroke.

– Den anden mulighed er en karspaltni­ng, der kan opstå spontant ved bevægelser i nakken, hvor halspulsår­erne kommer i klemme. I uheldige tilfælde opstår det ved, at en kiroprakto­r foretager manipulati­on af nakken. Derved opstår en lille blødning i karet ( karspaltni­ng, red.). På den måde kan der så dannes en prop, som kan løsrive sig, ende oppe i hjernens kar og medføre et stroke.

Mistolkes

Karspaltni­ng rammer hyppigst yngre, raske mennesker, som har bløde kar, mens det hos ældre næsten altid skyldes åreforkalk­ning. Man kan også risikere karspaltni­ng, hvis man rammes af piskesmæld eller udsættes for andre typer af traumer mod halsen.

– Et typisk symptom på karspaltni­ng i halsens pulsårer er halvsidige smerter i hoved eller nakke. Ofte mistolkes disse tegn, og først når der samtidig dannes blodproppe­r, som sendes op i hjernens kredsløb, får man de karakteris­tiske symptomer på stroke, som er halvsidig lammelse i ansigtet eller kroppen eller taleproble­mer eller andre pludselige tab af en neurologis­k funktion.

Stop rygning

Professore­n tilføjer, at rygning og forhøjet blodtryk er nogle af de værste syndere i forhold til stroke.

Grethe Andersen understreg­er, at genoptræni­ng efter en blodprop i hjernen er lettere hos yngre mennesker, fordi hjernen er frisk.

Ingen ved, hvorfor flere yngre får stroke. Måske skyldes det for meget salt, eller at de er for inaktive. Stigningen er signifikan­t.

– Hold op med at ryge, og hold blodtrykke­t nede. Så er vi langt. Man kan også medicinere­s. Men faktisk er motion og fysisk aktivitet meget mere effektivt, end de fleste tror, fastslår neurologi- professore­n.

Hold op med at ryge og hold blodtrykke­t nede. Så er vi langt

 ?? FOTO: LINDA JOHANSEN ?? Yngre
Genoptræni­ng efter en blodprop i hjernen er lettere hos yngre mennesker – som Anders Langballe.
FOTO: LINDA JOHANSEN Yngre Genoptræni­ng efter en blodprop i hjernen er lettere hos yngre mennesker – som Anders Langballe.
 ?? FOTO: PRIVAT ?? Ifølge professor Grethe Andersen er der blandt ekspertern­e bekymring over, at flere og flere unge og yngre får blodproppe­r i hjernen.
FOTO: PRIVAT Ifølge professor Grethe Andersen er der blandt ekspertern­e bekymring over, at flere og flere unge og yngre får blodproppe­r i hjernen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark