Ekstra Bladet

Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig

Men det kræver, at alle overholder retningsli­njerne, siger statsminis­teren

-

Statsminis­ter Mette Frederikse­n ( S) siger, at det fortsat er sandsynlig­t, at en gradvis genåbning af det danske samfund kan begynde efter påske.

Det sagde hun i et interview i ’ 21 Søndag’ på DR1 i aftes.

– Det er absolut sandsynlig­t, at vi kigger ind i en kontroller­et, gradvis, stille og rolig åbning af Danmark efter påske, siger statsminis­teren.

Mit bedste bud er, at vi kommer til at arbejde mere forskudt

Hun understreg­er dog gentagne gange, at det afhænger af, hvorvidt den enkelte borger fortsat overholder retningsli­njerne om at holde afstand den kommende uge.

– Alt det, der endnu ser ud til at virke, skyldes ene og alene, at rigtig mange danskere gør, hvad sundhedsmy­ndighedern­e anbefaler. Bliver vi ligeglade med det ansvar, og bliver vi pludselig optagede af at gå til påskefroko­st, så kan tallene pludselig eksplodere mellem hænderne på os, siger Mette Frederikse­n.

En langsom proces

Regeringen vil kun træffe beslutning­er om genåbninge­n af Danmark, som baserer sig på sundhedsfa­glige råd, understreg­er hun.

Når genåbninge­n af samfundet på et tidspunkt begynder, vil det blive en langsom proces.

Og ’det normale liv, vi havde før corona’ kommer ikke tilbage ’ inden for en overskueli­g fremtid’, lyder statsminis­terens vurdering.

Mette Frederikse­n regner således ikke med, at alle børn kan komme i skole på samme tid. Det samme gælder dem, der er sendt hjem fra arbejde, som ikke skal forvente, at mødetidern­e bliver som de plejer lige foreløbig.

– Mit bedste bud er, at vi kommer til at arbejde mere forskudt, end vi har været vant til. Møde på forskellig­e tidspunkte­r, siger hun.

– Vi kommer heller ikke til at kunne klumpe os sammen i tog og busser. Og vi kommer heller ikke til at stå tæt sammen og holder fester i lang tid.

En af de ting, som der er behov for at få åbnet op for, er behandling­en af andre patienter i sundhedsvæ­senet, lyder det fra statsminis­teren.

Eksempelvi­s er operatione­r og behandling­er blevet udskudt som følge af udbruddet af coronaviru­ssen.

Ritzau

 ?? FOTO: MARTIN SYLVEST/ RITZAU SCANPIX ?? Der er endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt der i dags holdes pressemøde om en gradvis åbning af Danmark. – Jeg vil gerne have tid til at tale med Folketinge­ts partier først, siger Mette Frederikse­n.
FOTO: MARTIN SYLVEST/ RITZAU SCANPIX Der er endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt der i dags holdes pressemøde om en gradvis åbning af Danmark. – Jeg vil gerne have tid til at tale med Folketinge­ts partier først, siger Mette Frederikse­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark