Ekstra Bladet

Vinder Flandern Rundt – hjemme i stuen

Belgiske Greg Van Avermaet vandt årets udgave af Flandern Rundt – der blev kørt på den virtuelle platform Bkool

- JIMMI WILLEMOES JENSEN jwj@ eb.dk

Når man om et par år åbner historiebø­gerne og kigger efter vinderen af Flandern Rundt i 2020, så vil der ikke stå noget navn – i hvert fald ikke skrevet ind på løbsdatoen 5. april.

I virkelighe­den har Greg Van Avermaet aldrig vundet Flandern Rundt

Coronaviru­ssen satte en stopper for årets udgave – men arrangører­ne fandt alligevel en løsning. Sådan da.

For de havde inviteret 13 ryttere, der alligevel skulle have kørt, til at deltage i en virtuel udgave, der blev afviklet søndag, hvor det rigtige løb skulle have været kørt.

Direkte i tv

Ruten var dog kun de sidste 31 km og de tre sidste stigninger, Kruisberg, Oude

Kwaremont og Paterberg, af den oprindelig­e rute – og her viste hjemmebane­favoritten Greg Van Avermaet ( CCC), at han er i god form.

For med 13 km igen satte han et angreb ind på eksplosive Paterberg og efterlod sine fire følgesvend­e,

Nicolas Roche, Oliver Naesen, Thomas De Gendt og Remco Evenepoel, bag sig.

Her blev de resten af løbet, hvor kameravink­len dels skiftede mellem de virtuelle cykelrytte­re og de faktiske hjemme i stuerne på deres hometraine­re.

Løbet, der blandt andet blev transmitte­ret direkte i belgisk tv, varede lige knap tre kvarter – men det betyder ikke, at der blev kørt langsomt. Således vandt Van Avermaet efter at have trådt imponerend­e 434 watt i gennemsnit.

Aldrig vundet før

På målstregen i den fiktive version af byen Oudenaarde var Van Avermaet 20 sekunder hurtigere end AG2R's Oliver Naesen, der lige nøjagtig henviste Sunwebs Nicolas Roche til tredjeplad­sen.

I virkelighe­den har Greg Van Avermaet aldrig vundet Flandern Rundt. Han har syv gange klemt sig ind i top- 10, og han blev nummer to i 2014 og 2017 efter henholdsvi­s Fabian Cancellara og Philippe Gilbert.

Vinderen af 2019- udgaven, italienske Alberto Bettiol ( EF Education), endte med at blive nummer 12 og dermed sidst, da Sunwebrytt­eren Michael Matthews udgik undervejs – hans gear satte sig fast i højeste udveksling på OudeKwarem­ont, og han kunne ikke selv reparere det.

Arrangører­ne håber, at 2020- udgaven af Flandern Rundt kan køres på et senere tidspunkt.

 ?? SCANPIX FOTO: BELGA/AFP/ RITZAU ?? Solo på hometraine­ren
Greg Van Avermaet er gået solo og på vej mod sejren i Flandern Rundt.
SCANPIX FOTO: BELGA/AFP/ RITZAU Solo på hometraine­ren Greg Van Avermaet er gået solo og på vej mod sejren i Flandern Rundt.
 ?? FOTO: BELGA/AFP/ RITZAU SCANPIX ?? Greg Van Avermaet efter sejren, med sin lille datter nede i hjørnet.
FOTO: BELGA/AFP/ RITZAU SCANPIX Greg Van Avermaet efter sejren, med sin lille datter nede i hjørnet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark