Ekstra Bladet

Skammelig lønjagt på Premier League- stjerner

-

Premier League har foreslået, at ligaens spillere giver afkald på 30 procent af deres løn for at hjælpe Englands bedste fodboldræk­ke gennem den øjeblikkel­ige coronakris­e.

Den tidligere Manchester United-angriber Wayne Rooney er dog ude med en heftig kritik af forslaget.

– Hvorfor skal fodboldspi­llerne gøres til syndebukke?

– Når Premier League offentligg­ør sådan et forslag, så øger det presset på spillerne og skaber en situation, som de ( spillerne, red.) ikke kan vinde, skriver Wayne Rooney i en klumme i avisen Sunday Times.

Kritiserer minister

– Hvis spillerne siger, at de ikke kan gå med til at afgive 30 procent – også selv om det kan betyde, at det vil ruinere nogle af dem økonomisk – så vil det blive præsentere­t som, at ’ rige spillere afviser at afgive løn’, mener han.

Rooney, der i dag er spillende assistentt­ræner hos Derby i den næstbedste engelske fodboldræk­ke, ser ingen grund til, at Premier League er gået offentligt ud med deres tanker.

– Hvorfor? Det er som om, at det handler om at gøre spillerne til skamme. At tvinge dem op i et hjørne, hvor de skal samle regningen op for mistet omsætning ( i klubberne, red.), skriver han.

Den tidligere fodboldspi­ller kritiserer også den britiske sundhedsmi­nister Matt Hancock, efter at han tidligere på ugen opfordrede Premier League- spillerne til at gå ned i løn.

Tag en snak

Wayne Rooney beskriver den offentlige snak om en kollektiv lønnedgang for spillerne som direkte skammelig.

Han mener i stedet, at hver enkelt klub burde tage en snak med sine spillere.

– Klubberne burde sætte sig med hver enkelt spiller og forklare dem, hvor meget de skal spare for at overleve. Det ville spillerne acceptere.

– En spiller vil måske sige, at han kan klare 30 procent, mens en anden vil sige, at han kun har råd til fem procent, skriver Wayne Rooney.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Wayne Rooney kritiserer Premier League for at offentligg­øre forslag om fælles lønnedgang for ligaens spillere.
FOTO: RITZAU SCANPIX Wayne Rooney kritiserer Premier League for at offentligg­øre forslag om fælles lønnedgang for ligaens spillere.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark