Ekstra Bladet

Bygherre: Vi har fået styr på det

-

Lene Christense­n, der er direktør i Bach Gruppen, som står bag Bryggens Bastion, fortæller, at der i dag er rettet op på de sanitære forhold.

Det sker dog først efter en klage til Arbejdstil­synet fra fagforbund­et 3F over de sanitære forhold.

Efter to besøg konstatere­de Arbejdstil­synet, at der også var brud på arbejdsmil­jøloven i forhold til støv og nedstyrtni­ngsfare.

– Hvordan kan der være en mangel på disse helt essentiell­e hygiejne- standarder på jeres byggeplads?

– Lige nu kører vi på maksimalt på halv kraft, og vi har en del medarbejde­re, der er taget hjem, fordi de blev bange, da grænsen lukkede for 14 dage siden, og i den forbindels­e kører pladsen kun på halv drift, og der kan godt have stået nogle toiletter, som der ikke blev fulgt ordentligt op på.

– Det har vi sørget for nu. – Hvorfor bliver der i disse coronatide­r fra dag et ikke fulgt op på noget så grundlægge­nde som håndsprit og sæbe, altså det alle ved, skal holde smitten nede?

– Det, vi gør bagud, er aldrig godt nok, men vi gør det bedre hver eneste dag. Vi kæmper en kamp for at gøre det godt nok, og vi laver nye tiltag, men jeg kan ikke sige, om vi ikke har gjort det godt nok for 14 dage siden.

– Kan du forstå, at medarbejde­ren, vi har talt med, frygter for at gå på arbejde?

– Jeg kan godt forstå, hvis man er bange for coronaepid­emien. Det er vi alle sammen.

– Ifølge vores oplysninge­r lever jeres skurvogne ikke op til reglerne, I har haft udenlandsk­e håndværker­e sovende på pladsen uden tilladelse, og nu kommer det her med manglende sprit og sæbe. Hvorfor er det, Bach Gruppen ikke skal leve op til reglerne?

– Det gør også. Vi har sæbe og sprit, og vi lever op til reglerne, og er det noget, der svigter, kæmper vi for at rette op på det, siger Lene Christense­n.

Der kan godt have stået nogle toiletter, som der ikke blev fulgt ordentligt op på

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark