Ekstra Bladet

Raser mod Ramsay

Kendiskokk­en beskyldes for uansvarlig­hed og arrogance

- ANNE- METTE GREGERS SIMMEL amgr@ eb.dk tom@ eb.dk

Naboerne til Gordon Ramsays knap 40 millioner kroner dyre landsted i sydengelsk­e Cornwall er rasende over, at kendiskokk­en i disse coronatide­r, hvor folk opfordres til at blive mest muligt hjemme, har valgt at tage på landet med hele familien – hustruen Tana samt parrets fem børn – i stedet for at blive hjemme i London.

For ham er vi bare ’ lokale’, der burde kende vores plads

Det skriver blandt andre The Independen­t.

Og The Sun supplerer med oplysninge­n om, at flere naboer truer med at afsløre hans adresse i en brede offentligh­ed.

I lokalbefol­kningen gives der udtryk for, at den 53- årige berømthed opfører sig både uansvarlig­t og arrogant, når myndighede­rne opfordrer folk til i videst mulige omfang at blive hjemme og se så få mennesker som muligt.

De frygter, at han og familien bidrager til at sprede smitten ved at have rejst fra hårdtramte London til deres lokalområd­e,

– Han går rundt i butikkerne, som om intet er hændt. Han sågar haft håndværker­e til at fikse sin pool. Intet kan forsvare den opførsel, rases der blandt de lokale på sociale medier.

– Rige folk, der ejer flere huse, og som tror, at penge gør dem immune mod virus og alle regler, skriver en anden.

Og en tredje har følgende kommentar: – For ham er vi bare ’ lokale’, der burde kende vores plads.

En ven af familien tager dog 53- årige Gordon Ramsay i forsvar i The Independen­t.

– Familien ser huset i Cornwall som deres andet hjem, når børnene er hjemme fra deres uddannelse­r, og Gordon er hjemme fra rejser. De har fulgt alle regeringen­s regler og anvisninge­r, siden de kom til huset 20. marts. Kampagnen mod dem er smertefuld og helt unødvendig i en tid, hvor vi alle burde stå sammen om at støtte hinanden.

 ?? FOTO: GORC/GC IMAGES ?? Gordon Ramsay og hustruen, Tana, sammen med tre af deres fem børn – døtrene Megan og Mathilda.
FOTO: GORC/GC IMAGES Gordon Ramsay og hustruen, Tana, sammen med tre af deres fem børn – døtrene Megan og Mathilda.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark