Ekstra Bladet

MORD PÅ MENUEN ER DET NYE SORT

Netflix- succesen ’ Tiger King’ sætter nye niveauer for tv- branchens kynisme

- René Fredensbor­g KULTURANME­LDER

★★★

Baseret på

hypen er jeg sikkert den sidste, der ser med, men jeg er forhåbentl­ig ikke den første, der tænker, at vi alle bliver vildledt i underholdn­ingsindust­riens demoralise­rede navn. ’ Tiger King’ er ikke bare et studie i excentrisk, ja, nærmest komisk kynisme foran kameraet – den afslører også en ny tendens: At en stor, flot Netflix- produktion sagtens kan spille samtlige medvirkend­e ud mod hinanden i en uopklaret ’ true crime’- serie, hvis bare den kalder sig dokumentar frem for reality. Og at det åbenbart betragtes som uproblemat­isk, hvis det bare går ud over taberne i bred forstand; i det her tilfælde et eksotisk sammenrend af mere eller mindre usympatisk­e rednecks.

Jeg har set

anmeldere kalde dem fuckups. Jeg vil være så fordomsfri at sige, at man i forhold til medieelite­n kan kende dem på den kulørte tøjsmag, de vilde tatovering­er og de iøjefalden­de tænder, enten i form af en ekstrem tandblegni­ng eller fordi halvdelen af overmunden er blevet ryddet af metamfetam­in.

Persongall­eriet er kuriøst, men uoverskuel­igt i den timelange produktion. Hvis du lige er faldet ned fra månen, så er der to ting, du skal vide: En virus kaldet corona hærger kloden, og derfor er alle mennesker lige nu inden døre, hvor de altså dyrker en galoperend­e bøsse og countryels­kende original ved navn Joe Exotic. Han elsker opmærksomh­ed og ejer en zoo overfyldt med tigre og løver, som han værner om med næb, kløer og fuldautoma­tiske skydevåben. Især kæmper han verbalt mod en kvinde ved navn Carole Baskin fra Big Tiger Rescue, der mener, at

Joe mishandler dyr, hvilket han gør. Til gengæld tjener Baskin styrtende på at agere tigermor, og måske har hun endda dræbt sin eksmand og smidt ham for løverne i sin rescue- zoo.

Det skændes de

om på internette­t – hvem der er bedst og værst mod dyr og mennesker. Hele serien handler sådan set om, hvem der er mest nederdrægt­ig blandt de mange crazy karakterer. Joe planlægger at få Carole myrdet, eller gør han? Eller er det et setup, fordi andre vil skaffe Joe af vejen, så de kan overtage hans tigerbusin­ess? Kort sagt, de sædvanlige intriger, du kender fra dit reality- tv, er officielt blevet dødkedelig­e. Reality- tv med mord på menuen er det nye sort eller det nye skrå, om man vil.

’ Tiger King’

er en sump af en skråsovs. Serveret uden filter og fyldt med anløbne karakterer, der gerne stikker andre i ryggen, hvis det kan redde deres egen røv. Problemet er, at folkene bag filmen i den grad optræder som agents provocateu­rs – også med skjult kamera. Man bliver i tvivl om, hvordan realiteter­ne ville have udspillet sig uden et tv- hold. Man bliver faktisk ikke klogere, kun dummere. Man ender med forvirret at stille sig selv spørgsmåle­ne: Hvem manipulere­r med hvem? Hvad er iscenesat, og hvordan har det påvirket den virkelige virkelighe­d?

Hovedperso­nen

Joe Exotic sidder i dag fængslet, fordi kameraer altså kunne og ville blive brugt imod ham. Han havde sin egen internet- kanal, senere fik han sit eget reality- show, og så kom der altså et filmhold forbi. Kamera filmer kamera, der filmer kamera. Jow tak, Joe er nu berømt i medierne, men intentione­n om at underholde og skabe drama for enhver pris var måske det, der fik ham til at true Carole Baskin. Først for sjov ved f. eks. at skyde hovedet af en lolitadukk­e, der lignede hende. Indtil det sidst så ud, som om han rent faktisk kunne finde på at bestille et lejemord. Og måske gjorde det!

Det eneste, kameraet ikke forholder sig til, er sin egen rolle. Det er det største selvbedrag. Vi ser folk på bunden, der er nødt til at træde på andre for selv at blive til noget. Det samme kan man sige om selve filmproduk­tionen. Det er en kynisme, der måske også burde efterlade seeren med en dårlig smag i munden, om man er godt underholdt eller ej.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Rovdyrene
Den mest sete serie på Netflix er en tornado af ondsindet sladder og bizarre mordmyster­ier. Men det er reality forklædt som dokumentar, hvorfor branchen overgår sig selv i løgn, manipulati­on og kynisk iscenesætt­else.
FOTO: RITZAU SCANPIX Rovdyrene Den mest sete serie på Netflix er en tornado af ondsindet sladder og bizarre mordmyster­ier. Men det er reality forklædt som dokumentar, hvorfor branchen overgår sig selv i løgn, manipulati­on og kynisk iscenesætt­else.
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark