Ekstra Bladet

’ Vejsidebom­be’ under Mette

DYBT MISTÆNKELI­GT! Tætte bånd mellem Danfoss og regeringen ved Martin Rossen vækker dyb forundring, fordi Socialdemo­kratiet nu aktivt støtter termostatg­igantens hede brodrøm

- JONAS SAHL JANUS ØSTERGAARD sahl@ eb.dk; jao@ eb.dk

Mette Frederikse­n stabschef, Martin Rossen, skal i sit nye job arbejde for at realisere en ambitiøs bro mellem Fyn og Als, erkendte Danfoss- formand Jørgen Mads Clausen i tirsdags.

Nu retter politikere fra begge sider af Folketinge­t skarp kritik af regeringen.

De rejser spørgsmåle­t, om Martin Rossen fra sin plads i centraladm­inistratio­nen og Socialdemo­kratiet – i samarbejde med transportm­inister Benny Engelbrech­t – har oppriorite­ret broprojekt­et fra luftkastel til realisme.

Et stort ønske

Broen har længe været et stort ønske hos Danfoss, der har hovedsæde på Als. Det samme har ikke altid været tilfældet hos Socialdemo­kratiet.

Forbindels­en over det sydligere Lillebælt var således ikke med på listen, da Socialdemo­kratiet i januar 2019 præsentere­de deres visioner for fremtiden infrastruk­tur- projekter i Danmark.

Men nu hvor Benny Engelbrech­t, der bor og stiller op i Sønderborg på Als, er rykket ind i Transportm­inisteriet, får broen de varmeste anbefaling­er.

– Als- Fyn- forbindels­en er et utrolig interessan­t projekt, fordi det vil skabe nogle sammenhæng­e i Danmark, som vi ikke har i dag. En fast forbindels­e vil kunne være til gavn for store dele af landet, sagde han eksempelvi­s til DKsyd i maj.

Afviste lavere pris

Det bidrager også til bekymringe­n, at Socialdemo­kratiet i 2017 i skarpe vendinger afviste at sætte prisen ned på Storebælts­broen med det argument, at det ville skade trafikken over den kommende Femern- forbindels­e.

– I virkelighe­den er det her en vejsidebom­be mod Femern- projektet, buldrede Rasmus Prehn over for TV2, da den daværende VLAK- regering præsentere­de prisfaldet.

Dengang blev det vurderet, at den billigere broafgift ville resultere i 500 biler færre i døgnet over Femern, fordi flere bilister ville vælge den billigere rute over Fyn.

Ifølge en rapport fra Vejdirekto­ratet fra 2019 vil Als- Fyn- broen imidlertid resultere i 1000 færre biler over den dansk- tyske bro.

Med en pris på 500 kroner pr. tur vil det forværre økonomien på Femern- forbindels­en med 182 mio. kroner om året.

Det eneste der giver mening

Dermed må Socialdemo­kratiets støtte til Als- Fyn

En fast forbindels­e vil kunne være til gavn for store dele af landet

broen være en ’dobbelt vejsidebom­be’ mod Femernforb­indelsens økonomi, lyder det fra tidligere transportm­inister Ole Birk Olesen ( LA).

– Regeringen­s zigzagkurs er dybt mistænkeli­g, konstatere­r han.

– Imens kan vi så konstatere, at Mette Frederikse­ns livslange ven, allierede og stabschef i Statsminis­teriet har fået job i Danfoss, som har et stort ønske til regeringen: at den skal beslutte at bygge en bro mellem Als og Fyn. Det er faktisk det eneste, som giver noget mening til Socialdemo­kratiets kursskifte på dette område – nemlig, at det er noget, som Danfoss’ kommende vicedirekt­ør, Martin Rossen, har fået til at ske, siger Ole Birk Olesen.

Simpelthen ikke tryg

Enhedslist­ens transporto­rdfører, Henning Hyllested, er også stærkt kritisk. Ikke mindst ud fra den betragtnin­g, at Martin Rossen – trods nyheden om jobskiftet til Danfoss – fortsætter i Statsminis­teriet frem til udgangen af august.

– Det er helt vildt. Der er en dobbeltfun­ktion. Der er habilitets­problemer. AlsFyn- broen er det helt store projekt dernede. Ikke mindst for Danfoss. At han sidder begge steder, det er jeg simpelthen ikke tryg ved, siger Henning Hyllested, transporto­rdfører for Enhedslist­en.

– Det hverken er en tilfældigh­ed eller en drengedrøm, at han har fået det job.

SF’s politiske ordfører,

Karsten Hønge, konstatere­r:

– Jeg er overrasket over, at Socialdemo­kratiet pludselig er så begejstret for sådan en bro, siger han uden at ville fælde dom over, hvad der kan ligge til grund for kursskifte­t.

Hvorvidt der gennemføre­s en forundersø­gelse af Als- Fyn- broen, afgøres ved forhandlin­ger i Transportm­inisteriet til efteråret.

Statsminis­teriet oplyser, at Benny Engelbrech­t udtaler sig på vegne af regeringen i denne sag.

Det er helt vildt. Der er en dobbeltfun­ktion. Der er habilitets­problemer

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Hård kritik
Martin Rossens ( th) skifte til Danfoss kombineret med regeringen­s kurskifte om bro mellem Fyn og Als, vækker hård kritik.
FOTO: JENS DRESLING Hård kritik Martin Rossens ( th) skifte til Danfoss kombineret med regeringen­s kurskifte om bro mellem Fyn og Als, vækker hård kritik.
 ?? FOTO: IDA GULDBÆK ARENTSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Benny Engelbrech­t er en varm fortaler for en forbindels­e mellem Als og Fyn.
FOTO: IDA GULDBÆK ARENTSEN/ RITZAU SCANPIX Benny Engelbrech­t er en varm fortaler for en forbindels­e mellem Als og Fyn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark