Ekstra Bladet

MIN BEDSTE VEN VAR VODKAFLASK­EN

I sin biografi afslører Wesley Sneijder, hvordan hans vilde festliv kostede ham ægteskaber og karrieren hos Real Madrid

- JONAS HÜTTEL hut@ eb.dk

Lad være med at skrive en biografi, hvis du ikke afslører noget, som folk ikke vidste om dig i forvejen.

Nicklas Bendtner levede op til denne læresætnin­g, tennislege­nden Andre Agassi gjorde i en af de allerbedst­e sportsbiog­rafier, der er skrevet, og Wesley Sneijder holder tilsynelad­ende heller ikke igen i sin nye bog.

Uddrag fra den nu 36- årige hollænders biografi lægger internette­t ned med sine farverige beskrivels­er af, hvordan hans vilde livsstil kostede ham karrieren hos Real Madrid og to ægteskaber.

Sneijder var 23 år gammel og et af europæisk fodbolds mest lysende talenter, da han i 2007 skiftede fra Ajax Amsterdam til Real Madrid.

Penge og rampelys

Penge og rampelys har ødelagt mange fodboldtal­enter, og det samme var ved at ske for Sneijder.

Hans tre år som galactico blev aldrig den ventede succes, før karrieren fortsatte hos blandt andre Inter og Galatasara­y.

Største hindring var hans egen livsstil, afslører hollændere­n i bogen.

– Jeg var ikke klar over, at skiftet til Real også betød, at jeg flyttede ind i Madrids natteliv, skriver han ifølge Daily Mail.

– Jeg blev suget ind i det. Jeg var ung.

– Jeg nød succesen og elskede opmærksomh­eden.

– Jeg tog ikke ikke stoffer, men jeg drak sprut og havde en rock and roll- livsstil som en af stjernerne fra Real Madrid.

– Alt, hvad jeg lavede, blev fejet ind under gulvtæppet.

Guti var med

– Selv når jeg var total stiv, tågede rundt i gaderne og brugte tusindvis af euro for at betale for drinks på hvert sted. Jeg var svag og viste ingen modstand.

– Jeg lod folk behandle mig som en stjerne.

– Der var altid en holdkammer­at med mig fra Real Madrid – som regel var det Guti.

Sneijders første kone, Ramona Streekstra, skred på grund af det vilde festliv.

Alkoholen spiller også en rolle i, at hans sidste år efter ni års ægteskab brød med Yolanthe Sneijder- Cabau.

– Jeg var ikke klar over, at min bedste ven var vodkaflask­en, konstatere­r han.

– Andre gjorde mig opmærksom på det. Ruud van Nistelrooy sagde det, Arjen Robben sagde det.

– De lagde pres på og sagde, at jeg skulle udvise mere disciplin. De sagde, at jeg ikke ville holde længe, hvis jeg fortsatte på den måde.

 ?? FOTO: ANDREA COMAS/ RITZAU SCANPIX ?? Wesley Sneijder var ved at spolere sin karriere efter skiftet til Real Madrid.
FOTO: ANDREA COMAS/ RITZAU SCANPIX Wesley Sneijder var ved at spolere sin karriere efter skiftet til Real Madrid.
 ?? FOTO: MICHAEL KOOREN/ RITZAU SCANPIX ?? Yolanthe Cabau – her til VM i 2010 – har siden sidste år strøget Sneijder fra sit efternavn.
FOTO: MICHAEL KOOREN/ RITZAU SCANPIX Yolanthe Cabau – her til VM i 2010 – har siden sidste år strøget Sneijder fra sit efternavn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark