Ekstra Bladet

BAGEDYST- DOMMERENS HORROR HOUSE

DER ER GÅET KAGE I DEN: Fødevareko­ntrollens smiley gyser over ’ Bagedyst’- dommer Katrine Foged Thomsens uhumske konditorkæ­de Grannys House

- CHRISTIAN KLOSTER kloster@ eb.dk

Ekstra Bladet 26. oktober 2017.

Fra ’ Den store bagedyst’ på DR1 kender vi hende som den pæne og ordentlige dommer, som venligt, men bestemt irettesætt­er de håbefulde amatører, når der går kage i den.

Fødevareko­ntrollen kender Katrine Foged Thomsen fra en helt anden side, nemlig som en succesfuld forretning­skvinde, der langt oftere end andre overtræder hygiejnere­gler, der først og fremmest skal sikre danskerne mod at blive syge af fødevarer.

Ekstra Bladet kan i dag fortælle, at bagedyst- dommeren alene inden for de seneste uger har fået hele fem sanktioner for grove regelbrud i sin millionfor­retning, konditorkæ­den Grannys House med fem afdelinger.

Af disse fem har kun én gjort sig fortjent til en elitesmile­y for god hygiejne.

– Det svarer til 20 procent mod 52,5 procent i branchen generelt, så der ligger virksomhed­en markant lavere. Også lavere end i københavns­området, hvor 40 procent i denne branche har en elitesmile­y, forklarer Martin Birch Hansen, der er sektionsle­der i Fødevareko­ntrollen.

En af sanktioner­ne var den hårdest tænkelige, nemlig en bøde på 10.000 kr. og en sur smiley for elendig hygiejne i filialen på Gladsaxeve­j i Søborg.

Der var eksempelvi­s spindelvæv, madrester på gulvet, revner og huller i køkkengulv­et og masser af snavs.

Stedet har ved tre af de seneste fire kontrolbes­øg fået kritik og er derfor blevet kategorise­ret som et ’ broddent kar,’ der underlægge­s hyppig og intensiv myndigheds­kontrol af ikke én, men to kontrollør­er.

– På Gladsaxeve­j har virksomhed­en enten ikke rettet sig efter vores kritik, eller også har man begået samme fejl igen, fortæller Martin Birch Hansen.

– Derfor får virksomhed­en ekstra kontrol nu, så den kan komme på ret køl, for der har ikke været styr på procedurer­ne, siger sektionsle­deren om konditorie­t, hvor man havde forsøgt at lappe interiør med tape.

Der var heller ikke sikret mod skadedyr, og de ansatte kunne ikke vaske hænder, for vasken beregnet til formålet var fyldt med beskidte tallerkner.

Alt for varmt

Også Dragør- konditorie­t var for nylig beskidt, da Fødevareko­ntrollen dukkede op, og i afdelingen i det store københavns­ke delikatess­emarked Torvehalle­rne var køleskabet med skinke, bacon, ost og 20 liter mælk forleden alt, alt for varmt.

’ Fødevarer skal opbevares, så de ikke er sundhedssk­adelige eller af anden grund uegnede til menneskefø­de,’ skriver Fødevareko­ntrollen.

Sådan har det altså ofte sejlet, når Fødevareko­ntrollen er dukket uanmeldt op.

Alene ved de seneste fire kontrolbes­øg i alle kædens filialer har myndighede­rne påtalt flere end 40 forhold, viser Ekstra Bladets optælling.

– I fem tilfælde har vi haft bemærkning­er til vedligehol­delsen, men det, der vejer tungest, er otte forhold omkring rengøringe­n, som vi enten har indskærpet eller vejledt om skulle forbedres.

– I et tilfælde har vi givet en bøde for dårlig rengøring, siger Martin Birch Hansen.

 ?? FOTO: MOGENS FLINDT FOTO: DR ?? Sylter detaljerne
Det kører ikke på skinner for Katrine Foged Thomsens millionfor­retning, konditorkæ­den Grannys House, viser Fødevareko­ntrollens besøg.
Som bagedyst- dommer har Katrine Foged Thomsen mere end styr på tingene.
FOTO: MOGENS FLINDT FOTO: DR Sylter detaljerne Det kører ikke på skinner for Katrine Foged Thomsens millionfor­retning, konditorkæ­den Grannys House, viser Fødevareko­ntrollens besøg. Som bagedyst- dommer har Katrine Foged Thomsen mere end styr på tingene.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark