Ekstra Bladet

Færger tæt på kollision

-

Passagerer­ne på en af de færger, der sejler mellem Rønne på Bornholm og Ystad i Sverige, fik sig en forskrække­lse sent lørdag aften.

Her måtte færgen Express 2 foretage en brat opbremsnin­g, da den tilsynelad­ende var tæt på at kollidere med en anden bornholmer­færge.

Passager slog alarm

Det oplyser Bornholms Politi, som blev kontaktet af en passager på Express 2 en halv time efter hændelsen.

Express 2 var på vej mod Rønne fra Ystad – og i modsatte retning sejlede søsterfærg­en Express 1.

Undvigeman­øvrer

– Passageren fortæller, at færgen bremser hårdt op og laver en undvigeman­øvre. Da han ser ud ad vinduet, kan han se den anden færge, der er ret tæt på, fortæller vagtchef ved Bornholms Politi Peter Johansen.

– Det var en lidt voldsom oplevelse, siger han.

Vagtchefen har ikke oplysninge­r om, hvor tæt de to færger var på hinanden, da kaptajnen på Express 2 måtte undvige.

– Vi har underrette­t Søfartssty­relsen, som nu skal undersøge forløbet nærmere, fortæller vagtchefen.

Ingen personer kom til skade ved opbremsnin­gen.

Kaptajnen på Express 2 blev testet for alkohol, da besætninge­n kom i land på Bornholm. Men der var intet at komme efter. Han var ikke påvirket.

– Kaptajnen har bekræftet, at der blev foretaget en opbremsnin­g på havet, men han fastholder, at der har været kontrol over situatione­n, siger vagtchef Peter Johansen.

 ?? PR- FOTO ?? Færgen Express 1 var den ene part i dramatikke­n lørdag.
PR- FOTO Færgen Express 1 var den ene part i dramatikke­n lørdag.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark