Ekstra Bladet

Slæbt i døden af knallertkø­rer

FAMILIEHUN­D DRÆBT I DRAMA: Hevet med i sin snor, da fartbøller drønede gennem smal gade

- CLAUS JESSEN

– Det var en dybt chokerende oplevelse for mine svigerforæ­ldre. De er ældre mennesker, og det var frygteligt for dem at se, hvordan deres elskede hund blev trukket efter knallerten.

Anni Andersen fra Horsens fortæller om en rystende episode, som hendes svigerforæ­ldre oplevede fredag.

Svigerforæ­ldrene selv er for chokerede til at berette om, hvordan deres lille chihuahua, Tilde, mistede livet på brutal vis.

– Jeg står frem, fordi jeg gerne vil have fundet knallertkø­rerne. De skal straffes for deres hensynsløs­e kørsel, fastslår Anni Andersen overfor Ekstra Bladet.

Gav den gas

Tilde blev dræbt, da hun sammen med sine ejere befandt sig udenfor en café ved den lille smalle brostensbe­lagte gade Fugholm i Horsens.

– Pludselig kommer to knallertkø­rere farende med høj hastighed. Det er slet ikke tilladt at køre gennem gaden. Derfor råber min svigerfar til dem, at de skal sætte farten ned. Men de vælger i stedet at give den ekstra gas, beretter Anni Andersen.

Det lykkedes den ene knallertkø­rer at undvige den ældre mand. Men den anden knallertkø­rer blev viklet ind i Tildes hundesnor.

– Snoren – en såkaldt flexline – blev rykket ud af min svigerfars hånd. Knallertkø­reren fortsatte kørslen, mens Tilde blev trukket hen ad vejen efter ham.

Jeg vil tro, at hun blev trukket 10- 20 meter, før linen knækkede.

De to knallertkø­rere forsvandt fra stedet.

Kunstigt åndedræt

I første omgang så det ud som, at Tilde ville overleve den hårdhænded­e medfart.

– Hun rejste sig selv op, men hun så noget fortumlet ud. Men på vejen ud til dyrehospit­alet døde hun af indre kvæstelser.

– Min svigermor forsøgte at give hende kunstigt åndedræt, men der var ikke noget at gøre, siger Anni Andersen.

Anni Andersen fortæller, at ikke mindst hendes svi

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark