SÆT EN STOPPER FOR VENNETJENESTERNE
Ritt Bjerregaard
40 år i politik troede jeg EFTER MERE END ikke, at jeg kunne blive chokeret over, hvordan embedsmænd beskytter og forfremmer hinanden.
Men historien om departementschefen i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiels forfremmelse var alligevel langt over, hvad jeg havde regnet med kunne ske.
sag SOM DEPARTEMENTSCHEF HAVDE HAN på sag, hvor han fik demonstreret, at han ikke var sin opgave voksen. Snyd og bedrag, hvor han blev advaret uden at gøre noget og uden at informere ministeren i tide, selvom han havde fået besked fra Rigsrevisionen.
Han var selv inhabil i en sag om ekstra penge til den nuværende kone.
Der var mails, som han ikke havde fået åbnet! Jo, det sagde han virkelig.
som deALLIGEVEL BLEV HAN SIDDENDE partementschef, og det understregede nok engang problemet med embedsværket – og måske især departementscheferne, der – selvom de ikke passer deres arbejde, som de får en bedre løn for end den ansvarlige minister – alligevel får lov at blive siddende som departementschefer.
Endelig blev det dog besluttet, at han skulle forlade sin stilling.
Det tog alt for lang tid, før den beslutning blev truffet, men det var godt, at den kom.
SIG, at der var tale om en belønDET VISTE ning. Han skal ikke degraderes og indtage en mere beskeden og i hvert fald mindre betydningsfuld post, hvor han ikke kan begå så mange svigt.
Nej! Han skal nu være ambassadør. Jo, det er rigtigt nok, det skal han, og det er ikke en lille beskeden ambassadørpost, han er på vej til. Det er den post, der er den vigtigste for Danmark, nemlig Tyskland.
Den tidligere departementschef Thomas Ahrenkiel skal være ambassadør i Berlin. Mon ikke der er flere end mig, der finder det helt og aldeles uforståeligt?
at få sådan en DET ER EN UDMÆRKELSE post – og så lige nu, hvor Tyskland indtager formandsposten i EU og i øvrigt har skiftet linje i den økonomiske politik.
Hvordan i alverden kan sådan noget ske? Det er åbenlyst, at Trine Bramsen som minister skulle af med ham, men hvem har dog fundet på, at han skulle belønnes?
Er der overhovedet ingen i regeringen, der har tænkt over, hvad det er for et signal, man sender til alle de mennesker, der mister deres job uden overhovedet at have været i nærheden af de svigt, som Thomas Ahrenkiel har?
embedssystemet, der slår til IGEN ER DET og sørger for deres egne helt uden hensyn til almindelig anstændighed.
Politikerne i Folketinget og i den socialdemokratiske regering må ikke blive ved med at bakke op om et system med vennetjenester mellem embedsmænd. Jeg mangler bare én grund til den forfremmelse, Thomas Ahrenkiel har fået.
Politikerne bør ikke finde sig i det – heller ikke, selvom det nok skal vise sig besværligt at lave om.
Mon ikke der er flere end mig, der finder det helt og aldeles uforståeligt?