SÅDAN HAR HUN DET I DAG
SMILET ER TILBAGE: 90- årige Else har nu været på nyt plejecenter i halvanden måned og er ikke så sur og ked af det som på Kongsgården, fortæller barnebarn
28. maj i år blev Else Marie Larsen lettet for den hjerteskærende byrde, hendes gamle, skrøbelige krop og sind har skullet bære ved at blive svigtet og behandlet umenneskeligt på demens- og plejecentret Kongsgården i Viby ved Aarhus.
Den dag sagde Else nemlig farvel til sine plageånder blandt personalet på Kongsgården, som i den forbudte TV2- dokumentar gang på gang begik svigt og overgreb mod den demensramte kvinde, der i sit eget arbejdsliv var en afholdt dagplejemor og rengøringsassistent.
Bekymring for andre
Samtidig var hun en kærlig og omsorgsfuld mor, bedstemor og oldemor, indtil familien med barnebarnet og værgen Charlotte Ahm i spidsen sørgede for, at Else blev flyttet til et andet plejecenter i Aarhus- området.
– Vi besøgte hende hver dag de første to uger efter flytningen og oplevede hurtigt, at hun fik det bedre, fortæller Charlotte Ahm, der selv er uddannet sosuassistent og har arbejdet med pleje og omsorg af ældre de seneste 11 år.
Charlotte Ahm respekterer, at personalet på hendes farmors nye plejecenter ønsker at være neutrale. Derfor nævner Ekstra Bladet ikke navnet på stedet.
Bedringen kommer blandt andet til udtryk ved, at Else ikke længere mumler så meget, og hun er ikke længere så ked af det og sur, som det var tilfældet, når hun – inden coronakrisen – fik besøg mellem fire og syv gange om ugen fra hendes store familie med syv børn, 13 børnebørn og 14 oldebørn.
Vi oplevede hurtigt, at hun fik det bedre
– Selvom min farmor er dement, har hun sagtens selv kunnet sige, når hun har været bange eller ked af det. Og udtalelsen ’ hold da op’ hørte vi ofte ved besøgene på Kongsgården, men sådan er det heldigvis ikke længere, og det varmer naturligvis hos os omkring hende, siger Charlotte Ahm.
Det 31- årige barnebarn kom i kontakt med TV2 i efteråret i fjor, da hun i afmagt over forholdene på Kongsgården – og kommunens sidden med hænderne i skødet – søgte hjælp og forståelse for hendes farmors frygtelige situation.
– Nogle tænker sikkert, at I burde have flyttet Else for længst. Hvorfor gjorde I ikke det?
– Fordi det ikke var så enkelt. Vi var også involverede i nogle af de andre beboeres dårlige forhold og ville ikke bare efterlade dem, men i første omgang forsøge at rette tingene op indefra.
– Da vi siden så TV2’s skjulte optagelser, kunne vi ikke vente længere. Så skulle det være nu.