Ekstra Bladet

Barnebarn: Kæmp for dem

-

’Hej allesammen, Mange tak for jeres spørgsmål. Og tak for alle de søde ord, de varmer. Kæmp for de ældre, de har brug for jer. Tak for jeres støtte. Hilsen Charlotte Ahm.’

Sådan lød de afsluttend­e ord fra landets måske mest omtalte person de seneste døgn, da hun i går eftermidda­g afsluttede sin live chat med nogle af de mange, mange Ekstra Bladsbruge­re, der – i billeder og ord – har fulgt med i sagen om plejecentr­et Kongsgårde­ns skandaløse behandling af hendes farmor.

Eneste metode

’ Jeg har en mor, der er dement, men stadig bor hjemme. Jeg er vildt skræmt af at blive nødt til at flytte hende til et plejehjem. Hvordan ser man, om det er et godt eller dårligt plejehjem, inden man vælger det,’ ville en læser vide.

’ Du skal tage uanmeldt ud på det plejehjem, du ønsker og håbe, du kan få en rundvisnin­g. Og så skal du virkelig lægge mærke til de små detaljer. Kan du mærke varme og omsorg. Det er vist mit bedste råd,’ svarer Charlotte, der selv arbejder som sosu- assistent.

Flere chat- deltagere ytrede respekt for Charlotte Ahms mod til at stå frem og fortælle historien om sin farmors frygtelige forhold, men der var også skeptikere:

’ Jeg er ved at blive uddannet inden for faget ( sosu- assistent). Hvis jeg blev optaget med skjult kamera, tror jeg, det kunne få mig til at stoppe, endskønt jeg intet har at skjule. (...) Ville du selv bryde dig om at blive optaget med skjult kamera,’ lød et spørgsmål, hvortil Charlotte svarede:

’ Nej, selvfølgel­ig ikke. Det tror jeg, ingen synes om. Men det var den eneste metode, vi kunne bruge for at bevise de forhold, som min farmor levede under.’

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? Charlotte Ahm fortryder på ingen måde, at hun gik til TV2 for at få belyst forholdene på Kongsgårde­n.
FOTO: ERNST VAN NORDE Charlotte Ahm fortryder på ingen måde, at hun gik til TV2 for at få belyst forholdene på Kongsgårde­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark