Ekstra Bladet

Hunden er ældre end du tror

1:7- FORMLEN ER FORKERT:

- CLAUS JESSEN jes@ eb.dk

Hvor gammel er din hund omregnet i menneskeal­der?

Indtil videre har man normalt regnet det ud ved at gange hundens alder med syv.

Nu siger et hold amerikansk­e forskere, at man slet ikke kan bruge den måde til at regne hundens menneskeal­der ud på.

For mennesker og hunde ældes slet ikke med den samme hastighed.

Og det sker slet ikke i en lige linje.

Forskerne fra University of California San Diego har opstillet en ny formel for, hvordan man regner hundens reelle alder ud.

Hvis man bruger denne formlen, så viser det sig, at hunden bliver gammel langt hurtigere, end man tidligere har antaget.

Således vil en to år gammel hund ikke være 14 år gammel – regnet ud efter den tidligere regel. Den vil derimod have en menneskeal­der på omkring de 40 år.

En fire år gammel hund vil have en menneskeal­der på lidt over 50 år. En seks år gammel hund vil være omkring de 60 år. En 12 år gammel hund er omkring de 70 år i menneskeal­der.

Anti- ældning

– Den nye måde giver bedre mening, når man tænker sig om.

– En ni måneder gammel hvalp kan få unger. Alene af den grund vidste vi godt i forvejen, at 1: 7- modellen ikke giver en korrekt menneskeal­der, siger bioingeniø­r Trey Ideker til Science-alert.

Formlen til at regne menneskets og hundens alder ud, er den første, der kan overføres mellem to arter.

Det nye studie giver forskerne håb for fremtiden.

Først og fremmest kan det give et bedre billede af, hvordan hunde vokser op og ældes.

Men det nye hundestudi­e kan også give forskere verden over en bedre forståelse for anti- ældnings produkter.

Studiet giver nemlig forskerne et indblik i aldringspr­ocesser for hunde og mennesker.

Menneskets bedste ven kan med det nye studie også håbe på, at dyrlæger kan få en bedre forståelse for hundenes aldringspr­oces og ikke mindst hjælpe med at kurere syge hunde.

– Jeg har en seksårig hund – hun løber stadig med mig, men først nu indser jeg, at hun ikke er så ung, som jeg troede, hun var, forklarer bioingeniø­r Trey Ideker.

En fire år gammel hund vil have en menneskeal­der på lidt over 50 år

 ??  ??
 ?? FOTO: PETER HOVE OLESEN ?? Hunde ældes helt anderledes end først antaget.
FOTO: PETER HOVE OLESEN Hunde ældes helt anderledes end først antaget.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark