Ekstra Bladet

DEN STØRSTE CYKELRYTTE­R

- Henrik Skov Th. Dahls Vej Esbjerg

Han er den største Tour de France- vinder nogensinde: den amerikansk­e sports- og cykellegen­de Lance Armstrong.

DR viser i øjeblikket en uhyggeligt spændende dokumentar-serie om Lance Armstrong, der vandt syv Tour de France- titler. Hans liv er utrolig spændende og særdeles dramatisk. Med den syvende titel i hus kaldte mange aviser ham og Touren for ’ Tour de Lance’. Han var nærmest urørlig.

Men doping-spøgelset kom tættere og tættere på, og til sidst gik han til bekendelse. Armstrong var dog bare en del af et sygeligt elite- cykelmiljø, som f. eks. Bjarne Riis og Bo Hamburger og mange andre også deltog i.

På det tidspunkt flød epo og doping- sprøjterne nærmest frit i cykelbusse­rne. Med Armstrongs systematis­ke dopingmisb­rug kom han bare på omgangshøj­de med de andre eliterytte­re. På medicinsk omgangshøj­de var han bare en langt bedre cykelrytte­r end de andre. Længere er den ikke.

Armstrong blev strippet for alle sine Tour- medaljer. Jeg tror, det hænger sammen med, at han ikke var særligt populær i Frankrig. De hadede ham, fordi han effektivt gav baghjul til de franske ryttere.

Husk i øvrigt lige: Riis beholdt sin ufortjente Tour- medalje.

Jo mere man fordyber sig i Lance Armstrong- dokumentar­en, jo mere kan man lide ham for hans helt utrolige kampvilje og troen på sejr. Han virker som en utrolig frisk fyr med en lige så stor tro på livet.

Han havde ikke nogen nem opvækst med en enlig mor. Før sin Tour de France- æra var han dødssyg af kræft ( testikelkr­æft). Det overvandt han også – men han glemte aldrig kræften. På toppen af sin cykelkarri­ere lavede han indsamling til kamp mod kræften.

Han introducer­ede gule armbånd, hvor han på bare et år formåede at indsamle 50 millioner dollars til kampen mod kræften. Lance Armstrong er værd at hylde som ’ Tour de Lance’. En fighter af Guds nåde.

De hadede ham, fordi han effektivt gav baghjul til de franske ryttere

 ?? FOTO: THOMAS SJØRUP ?? Læseren er dybt imponeret over Lance Armstrong.
FOTO: THOMAS SJØRUP Læseren er dybt imponeret over Lance Armstrong.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark