Ekstra Bladet

STRAFFET FOR AT ÅBNE MUNDEN

SIDDER I MAROKKANSK RÆDSELSFÆN­GSEL: Ifølge 31- årige Ali Al- Hulos familie har det haft konsekvens­er, at han har kritiseret forholdene i det topsikrede Tiflet 2- fængsel

- DAN BJERREGAAR­D db@eb.dk

31- årige Ali Al- Hulo, der sidder varetægtsf­ængslet i det topsikrede Tiflet 2fængsel i Marokko og venter på at blive udleveret til Danmark, har ikke længere direkte kontakt til sin danske advokat.

– Jeg har ikke haft personlig kontakt til Ali siden 22. maj, hvor han er blevet isoleret dernede. Min kontakt går gennem familien, og han må kun tale arabisk, fordi de vil kunne forstå, hvad han siger, siger forsvarsad­vokat Jane Ranum til Ekstra Bladet.

Hun fortæller at sanktioner­ne skete efter, at hendes klient i marts i Ekstra Bladet rettede en skarp kritik af forholdene i det marokkansk­e fængsel og klagede til den danske ambassade.

Ifølge Al- Hulos familie sidder han nu isoleret i det marokkansk­e fængsel. Cellen har et lille vindue, som de til tider lukker til, så der hverken kommer lys eller frisk luft ind, og han kommer ikke længere på gårdtur. I stedet får han 30 minutter dagligt i et lille bur.

De danske myndighede­r kræver ham udleveret, da han er mistænkt for at have deltaget i et groft bandeoverf­ald, der udspillede sig i en frisørsalo­n på Nørrebro.

16 mænd fra bandemiljø­et blev i oktober sidste år i Københavns Byret idømt mellem seks måneder og to år og otte måneder i sagen. I snit fik de dømte et års fængsel for selve overfaldet. Selv nægter Al-Hulo sig skyldig, ligesom han nægter at være bandemedle­m.

Kan snart prøveløsla­des

Han har ventet på udlevering siden august sidste år og nærmer sig dermed snart tidspunkte­t, hvor han kan prøveløsla­des, hvis han får en dom i Danmark, der svarer til de andre domme i sagen.

Først var det de marokkansk­e myndighede­rs sagsbehand­ling, der trak ud, men nu har coronapand­emien sat en stopper for udlevering­en.

Ifølge hans advokat bør det tælle ekstra, fordi hendes klient sidder under ’så forfærdeli­ge forhold’. Det har Østre Landsret dog tidligere afvist.

’ Proportion­alitetshen­syn er ikke i en sag som den foreliggen­de, uanset hensynet til familien og oplysninge­rne om forholdene i fængslet i Marokko, på nuværende tidspunkt til hinder for varetægtsf­ængsling’, lød afgørelsen.

Torsdag i denne uge skal en dommer så atter tage stilling til, om varetægtsf­ængslingen skal ophæves.

– Han kan have gjort nok så forfærdeli­ge ting, men det er vel ikke rimeligt, at han skal sidde længere end andre, og han er ved at være tæt på at overskride den tid, han vil få i straf, siger

Jane Ranum.

– Vi vil gøre gældende, at Danmark har et selvstændi­gt ansvar for, hvilke forhold han sidder under, lyder det fra advokaten.

Det er vel ikke rimeligt, at han skal sidde længere end andre

 ?? PRIVATFOTO ?? Vil hjem
– Jeg får tiden til at gå med at glo ud i luften, sagde Ali Al- Hulo til Ekstra Bladet i marts.
PRIVATFOTO Vil hjem – Jeg får tiden til at gå med at glo ud i luften, sagde Ali Al- Hulo til Ekstra Bladet i marts.
 ?? FOTO: LUK VERVAET ?? Det er bag murene i dette marokkansk­e fængsel, at 31-årige Ali Al-Hulo siden august sidste år har ventet på at blive udleveret til Danmark.
FOTO: LUK VERVAET Det er bag murene i dette marokkansk­e fængsel, at 31-årige Ali Al-Hulo siden august sidste år har ventet på at blive udleveret til Danmark.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark