Ekstra Bladet

Gult kort til ministeren

-

I den politiske verden fik kulturmini­ster Joy Mogensen en såkaldt næse efter gårsdagens samråd. Skal den veksles til sportens verden, så var der tale om det gule kort fra et politisk flertal.

– Vi fastholder vores kritik af ministeren efter samrådet, som Radikale Venstres idrætsordf­ører Jens Rohde udtrykker det overfor Ekstra Bladet.

Det var Radikale Venstres idrætsordf­ører Jens Rohde, der havde indkaldt kulturmini­ster Joy Mogensen til hastesamrå­det på vegne af et flertal bestående af Konservati­ve, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Ikke- svar

Jens Rohde var på ingen måder tilfreds med de svar, han fik på samrådet. Tværtimod.

– De svar, vi fik fra ministeren, var ikke- svar. Fodboldklu­bberne har i den nuværende situation, hvor de skal sælge sponsorate­r og sæsonkort, behov for klarhed. De skal vide, om der bliver åbnet fuldt op fra 1. september.

– Den klarhed gav ministeren slet ikke. Det er stærkt utilfredss­tillende for fodboldklu­bberne at få den besked, vi først skal mødes i løbet af de første uger af august. Klubber står lige nu i en situation, hvor de ikke ved om de er købt eller solgt, siger Jens Rohde.

Venstres idrætsordf­ører Britt Bager er helt uforståend­e overfor, at ministeren er så tilbagehol­dende, når udviklinge­n i samfundet er meget positiv, og der aktuelt kun er 17 indlagte med coronaviru­s.

– Selvfølgel­ig skal vi være påpasselig­e, men vi skal også reagere på de gode tal, vi ser. Derfor bør der åbnes fuldt op for tilskuerne fra 1. september, mener Britt Bager. mgw

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark