Ekstra Bladet

Fængslet for tilslutnin­g til IS

-

En 22-årig kvinde med dansk statsborge­rskab, der blev anholdt i Københavns Lufthavn tirsdag, er sigtet for at rejse til Syrien og tilslutte sig Islamisk Stat.

I går formiddag blev hun fremstille­t i et grundlovsf­orhør i Retten i Glostrup, hvor en dommer valgte at varetægtsf­ængsle hende i 27 dage.

Iført en lang sort kjole og et turkis tørklæde, der dækker håret, sad hun ved siden af sin advokat, Martin Andersen. Bag hende sad også to betjente.

Anklager Bo Bjerregaar­d læste i retsmødet sigtelsen op. Det er den samme sigtelse, som anklagemyn­digheden præsentere­de i 2017, da hun blev varetægtsf­ængslet in absentia – altså uden at være til stede.

Hun sigtes for at lade sig hverve til at begå terrorhand­linger ved at rejse til Tyrkiet i 2016 og videre til

Syrien for at tilslutte sig og kæmpe med Islamisk Stat.

Hvis ikke der er hold i den sigtelse, har anklageren også en subsidiær sigtelse om, at hun skal have fremmet en terrororga­nisations virke.

Desuden sigtes hun for at forsøge at lade en anden kvinde hverve til Islamisk Stat, hvilket dog mislykkede­s. Hun er ligeledes sigtet for at indrejse og opholde sig i en forbudszon­e i Syrien.

– Det nægtes, sagde kvindens advokat, Martin Andersen, om sigtelsern­e.

Kvinden var tavs

Kvinden ønskede ikke at forklare sig i retten.

Herefter blev dørene til retsmødet lukket. Det skete efter anklageren­s ønske, da han frygter, at det ellers vil kunne skade efterforsk­ningen af sagen.

Kvinden blev 3. maj 2019 begæret udleveret fra Tyrkiet for overtrædel­se af straffelov­ens paragraffe­r om blandt andet fremme af en terrororga­nisations virke.

Ritzau

 ?? PRIVATFOTO ?? En 22- årig kvinde, der er sigtet for at tilslutte sig Islamisk Stat, er varetægtsf­ængslet i 27 dage. Billedet er ikke af hende.
PRIVATFOTO En 22- årig kvinde, der er sigtet for at tilslutte sig Islamisk Stat, er varetægtsf­ængslet i 27 dage. Billedet er ikke af hende.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark