Ekstra Bladet

JAGET VILDT I EUROPA

Ajax, PSV, Liverpool, Tottenham, Juventus, Bayern eller Villarreal – den 16- årige nordmand Andreas Rædergård Schjelderu­p valgte FCN

- GISLE THORSEN gisle@ eb.dk

Han har allerede trukket i Juventus’ zebrastrib­ede trøje, Liverpools røde og været på besøg i en række andre europæiske storklubbe­r.

Den 16- årige nordmand Andreas Rædergård Schjelderu­p kunne bogstaveli­g talt vælge og vrage mellem en lang række af Europas fineste adresser, men det norske stortalent­s fremtid ligger i Farum.

Tidligere på ugen var Lars Hallengree­n fra FC Nordsjælla­nds rekruterin­gs- og scoutingaf­deling i Bodø for at forhandle de sidste detaljer på plads med familien Schjelderu­p.

Andreas Rædergård Schjelderu­p har underskrev­et en tre- årig aftale med nordsjællæ­nderne og tilslutter sig klubbens U19hold senere på måneden.

Schjelderu­p bliver regnet som et de største talenter i Skandinavi­en i 2004årgang­en.

Han har været på træningsop­hold i klubber som Ajax, PSV, Liverpool, Tottenham, Juventus, Bayern München og Villarreal, men valgte at lægge sin fodboldfre­mtid i hænderne på talentudvi­klerne i FC Nordsjælla­nd.

Imponeret over setuppet

– Andreas er ikke optaget af store, fine navne. Han tænker på sin udvikling, og hvordan man arbejder på de enkelte akademier.

– Han har flere gange mødt danske hold i internatio­nale turneringe­r og altid været imponeret over den måde, de spiller på. Dansk talentarbe­jde er på et meget højt niveau, siger Andreas Rædergård Schjelderu­p far, Jørn- Tommy Schjelderu­p, til Ekstra Bladet.

Schjelderu­p senior var tidligere på året på besøg i Farum- klubben og blev imponeret over setuppet.

Det 16- årige stortalent var derfor med på besøg nummer to i juni, og her blev han overbevist om, at det skulle være FC Nordsjælla­nd, selvom økonomien var større i mange af de andre tilbud.

– Der har været mange fine klubber og tilbud. Totalt set har han besøgt ni klubber som led i sin udvikling, og der har været over tyve henvendels­er.

– Men i sidste ende valgte Andreas selv at sige ja til FC Nordsjælla­nd, siger Jørn- Tommy Schjelderu­p.

Ikke udfordret nok

Den norske midtbanesp­iller har trænet med førstehold­et i Bodø/ Glimt og også fået spilletid i træningska­mpe.

Men han følte ikke, at han blev udfordret nok i den norske klub, og det har været medvirkend­e til skiftet til Danmark.

Han var ikke på kontrakt i Bodø/ Glimt, som gerne havde set, at stortalent­et havde fortsat sin udvikling hos dem.

De kan dog som et plaster på såret glæde sig over, at FC Nordsjælla­nd har valgt at give dem mere end den træningsko­mpensation, som var det eneste, de var berettiget til.

Økonomisk pakke

Nordsjællæ­nderne har strikket en økonomisk pakke sammen, der blandt andet gør, at Bodø/ Glimt får del af transfersu­mmen, hvis Andreas Rædergård Schjelderu­p bliver solgt videre fra FC Nordsjælla­nd.

Andreas er ikke optaget af store, fine navne. Han tænker på sin udvikling

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? På vej frem
Andreas Rædergård Schjelderu­p har underskrev­et en treårig aftale med FCN og tilslutter sig
U19- klubbens hold senere på måneden.
FOTO: GETTY IMAGES På vej frem Andreas Rædergård Schjelderu­p har underskrev­et en treårig aftale med FCN og tilslutter sig U19- klubbens hold senere på måneden.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark