Ekstra Bladet

JEG ER NØDT TIL AT FØLGE LOVEN

SVIGT PÅ PLEJEHJEM: Aarhus Kommunes ældrerådma­nd mener, at hun med armen vredet om på ryggen har været nødt til at følge loven, selvom hun helst ville have, at TV2- dokumentar blev vist i sin helhed

- TORBEN RASK FOTO: ERNST VAN NORDE PRIVATFOTO trl@ eb.dk

– Ja, der er da ved Gud noget, jeg fortryder. Men jeg sidder ikke derude på plejehjemm­ene, og det er ikke mig, der ansætter personale. Havde det været tilfældet, var det her aldrig sket.

Den politisk ansvarlige for denne uges mest omtalte og debatskabe­nde punkt på danskernes dagsorden, rådmanden for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive, er i bogstaveli­gste forstand kommet på overarbejd­e.

Efter Ekstra Bladets offentligg­ørelse af tre klip fra den forbudte TV2- dokumentar om 90- årige Else, der mishandles og ydmyges på plejecentr­et Kongsgårde­n i Aarhus, har den garvede byrådspoli­tiker fra Dansk Folkeparti måttet bruge sin ferie på at være i skudlinjen.

Uacceptabe­lt

I går lykkedes det derfor – efter flere forgæves henvendels­er – Ekstra Bladet at interviewe ældrerådma­nden, der med skandalesa­gen i fuldt flor har været nødt til at se langt efter sin ferie.

– Der er en selvmodsig­else i, at du som rådmand har begæret et forbud mod, at TV2 viser udsendelse­n, mens du som politiker gerne vil have den vist?

– Jeg har fra første dag sagt, at jeg gerne ville have, at udsendelse­n blev vist, fordi vi alle kan lære af den. Og vi kan se, at den har skabt megen røre, fordi det er helt uacceptabe­lt, hvad der er foregået. Men jeg har pligt til ikke at bryde loven.

Handleplig­t på den hårde måde

Jette Skive understreg­er, at juristerne i hendes magistrat har vejledt hende med udgangspun­kt i, at loven skal holdes. Samtidig har rådmanden blandt andet begrundet begæringen om et midlertidi­gt forbud mod TV2- dokumentar­en med, at kommunen har ’ handleplig­t’.

– Hvornår handleplig­t?

– Så snart der sker overgreb på en af vores beboere. Når nogen sætter et skjult kamera op hos en af vores beboere, som ikke selv kan give sit samtykke til det, så er det vores pligt at sørge gælder denne for, at der ikke sker overgreb, forklarer den 68- årige ældrerådma­nd det, der for mange er blevet opfattet som det stik modsatte af at beskytte Else i den konkrete sag.

– Hvorfor dropper I ikke bare begæringen om at forbyde tv- udsendelse­n. Det har du også byrådets opbakning til?

– Ja, men jeg skal jo stadig følge loven, og det er byrådet enig i. Vi kan ikke trække det tilbage, når landsrette­n har afsagt kendelse om et forbud.

Med Jette Skives udgangspun­kt som en del af et parti, der sætter ordentlig ældrepleje højt, mener hun alligevel ikke, at Else- sagen er kollideret med Dansk Folkeparti­s værdigrund­lag.

– Overhovede­t ikke, for sagen er himmelråbe­nde langt væk fra DF’s dna. Det her er hjerteblod for mit parti, og jeg reagerede prompte, fra jeg fik kendskab til sagen i februar i år.

– Hvad ville du sige, hvis du selv som ældre skulle sidde i en lift i syv minutter?

– Det har jeg ikke forstand på, for jeg er ikke fagperson. Når jeg taler med folk derude, så er det det, man gør, hvis man har problemer, men hvor lang tid, man så skal sidde der, det må I tale med fagpersone­r om. Men når en beboer ( som Else) sidder i sådan en sele og har ondt og beder om at komme ned, så bør personalet reagere med det samme og ikke lade, som om man ikke hører det.

Armen på ryggen

Det er helt uacceptabe­lt, hvad der er foregået

Vi kan ikke trække det tilbage, når landsrette­n har afsagt kendelse om et forbud

Sagen om Else har ifølge Jette Skive gjort det endnu mere påkrævende at lave et klagesyste­m med en slags ’ ombudsmand’, som nu er undervejs i regi af Aarhus Kommune.

Med loven i den – afgørende – hånd har Jette Skive samtidig med den anden hånd ønsket, at hun kunne have håndteret sagen anderledes.

– Det er jo dybt, dybt tragisk, og det har gjort ondt ind i hjertekule­n at se optagelser­ne.

– Personligt har jeg hele tiden ønsket, at TV2 kunne vise dokumentar­en, men jeg har med armen på ryggen respektere­t, at vi skal følge loven, selvom jeg gerne har villet vise hele Danmark, at sådan ønsker vi ikke, at der skal være på nogen plejehjem.

 ??  ?? Optagelser­ne af 90- årige Else plejecentr­et Kongsgårde­n i Aarhus har sat sindene i kog.
Optagelser­ne af 90- årige Else plejecentr­et Kongsgårde­n i Aarhus har sat sindene i kog.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark