Ekstra Bladet

Kondoren er landet

FLYVER IKKE SOLO ENDNU: Jysk ørneshow hitter i coronaferi­en – nu med kæmpe rovfugl i hovedrolle­n

- KARSTEN GØTTLER FOTO: TIM KILDEBORG Hos den jyske opdrætter af store rovfugle er en ørn på armen bedre end ti på taget

Når Flemming ’ Falkemand’ Sanggaard hver morgen går på arbejde i sit ørnereserv­at i Fogstrup lidt syd for Silkeborg, sidder en halv snes rovfugle som gribbe og venter på chefen.

Eller rettere på de godbidder af døde, daggamle kyllinger, han har med som morgenmad. Hos den jyske opdrætter af store rovfugle er en ørn på armen bedre end ti på taget. Alle hans fugle er udenlandsk­e arter, da det er forbudt at fange og oplære rovfugle og ugler fra den danske natur.

På det seneste er kontoret udvidet med en kondor fra Andesbjerg­ene, verdens største rovfugl med et vingefang på over tre meter. Det er den største fugl, der nogensinde er landet på dansk jord.

Kæmpefugle­n er født til et liv i over 5000 meters højde, men i det midtjyske søhøjland får den dog ikke lov at flyve solo endnu. Kun til træning – i modsætning til de øvrige falke, høge, ugler og ørne i Flemming Falkemands åbne ’stald’, hvor de har frit afsæt til den åbne himmel. Foreløbig er de alle vendt tilbage efter en tur på vingerne.

– Kondoren lever af ådsler og kan plukke en stivfrosse­n, død lama så let som ingenting. Den er nysgerrig, men det går selvfølgel­ig ikke, at fuglen kommer for tæt på publikum og begynder at smage på små børn, fortæller den midtjyske falkoner.

Holdes i snor

Derfor er kondoren Härkila i snor, når den optræder i showet.

– Kun når vi træner, får den lov at flyve frit. Det gør de andre af vore rovfugle også, og selvom de indimellem napper en stor udflugt, har jeg endnu til gode at miste en fugl.

Siden 46- årige Flemming Sanggaard i fjor løb med sejren i DR- programmet ’ Alene i vildmarken’, har interessen for hans rovfuglesh­ow været hastigt stigende.

Det satte coronakris­en

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark